laksefilet med grønsager
SPONSORERET indhold

Laks med basilikumristede grønsager

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Nem fisk med masser af grønt.

Af: Vibeke Lehn Foto: Maria Warnke Nørregaard
23. okt. 2015 | Opskrift | Fit living
4

Ingredienser

4 laksefileter med skindside a 125 g
salt, peber
ca. 1 tsk olivenolie

Basilikumstegte grønsager:
1 spsk olivenolie, evt. basilikumolie
1-2 grofthakkede løg
1-2 fed hvidløg
500 g gulerødder
1 courgette
500 g tomater
persille og basilikum

Urtesauce med wasabi:
1,5 dl fraiche 5%
wasabi efter smag
ca. 1 dl hakkede urter, f.eks. dild, persille, mynte og purløg

400 g fuldkornsbrød

Sådan gør du: Drys salt og peber på fisken, og steg den sprød i lidt olie på skindsiden. Læg låg over panden, og lad fisken stege videre ved svag varme, til den har skiftet farve.
Varm olien i en wok eller stor sauterepande, og steg alle grønsagerne, til de er møre, men stadig har lidt bid. Smag til med salt og peber, og vend dem med persille og basilikum.
Rør ingredienserne til saucen sammen, og smag den til.
Server fisken på de stegte grønsager med urtesauce og fuldkornsbrød til.

Energi pr. person: 620 kcal, fedt 30%, protein 24%, kulhydrat 48%