Opskrift på marmorkage med syltet appelsinskal
SPONSORERET indhold

Marmorkage med syltet appelsinskal

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

En ren kageklassiker som, når den laves i en god, hjemmelavet version, smager helt vidunderligt.

Af: Cecilie Svensson Foto: Line Thit Klein
27. apr. 2012 | Opskrift | ALT for damerne
7

Ingredienser

300 g tempereret smør
300 g sukker
5 æg, størrelse L
½ tsk fint salt
300 g hvedemel
1 tsk bagepulver
1 spsk vaniljesukker
3 spsk usødet kakaopulver af god kvalitet
saft fra en halv usprøjtet appelsin
2 spsk syltet appelsinskal, kan udelades

Sådan laver du marmorkage

Pisk smør og sukker lyst og luftigt i en røremaskine eller med en elpisker. Pisk æggene i et ad gangen, mes du rører grundigt mellem hvert æg.

Bland mel, salt, vaniljesukker og bagepulver i en skål for sig, og sigt det i dejen. Ven dejen rundt med en dejskraber til den er glat.

Del dejen op i to dele, vend kakaopulver, appelsinsaft og syltet appelsin skal i den ene portion. Læg først halvdelen af chokoladedejen i bunden af en smurt sandkageform. Kom derefter halvdelen af den lyse dej over. Kom sidste halvdel af den mørke dej i og afslut med den lyse dej. Stik en strikkepind eller lignende ned i den ene ende, og træk en slange ned gennem kagen, så der kommer et mønster i kagen.

Glat overfladen på kagen ud, og bag i ovnen ved 180 grader i ca. 45-50 min, eller indtil en tandstik eller lignende kommer ren ud.

Billedtekst: Marmorkage er fra mormors køkken og fortjener et comeback.


Se også opskrift fra Rabarbertrifli.