Mini florentinere med havtorncreme
SPONSORERET indhold

Mini florentinere med havtorncreme

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Prøv disse mini florentinere med creme lavet på havtorn, der giver en skøn syrlig og aromatisk smag.

Af: Bente Nissen Lundsgaard Foto: Betina Hastoft
06. sep. 2019 | Opskrift | Hendes Verden
20 stk.

Ingredienser

1 dl piskefløde
100 g sukker
75 g smør
1 spsk. glukose eller flydende honning
100 g mellemfint hakkede mandler

Havtorncreme:
50 g havtorn fra frost eller brug blåbær eller brombær
½ dl vand
200 g flormelis
150 g blødt smør

Desuden:
100 g mørk chokolade

Sådan gør du:

  1. Fløde, sukker, smør og glukose koges sammen ca. 3-4 min. Tilsæt mandlerne, og kog dem med 2 min.
  2. Fordel massen i ½ cm tykkelse i en smurt slip-let minimuffinform, hvor bundstørrelsen af kagerne er 4 cm i diameter.
  3. Bag dem ved 180 gr. i ca. 8 min. Afkøl dem et par min. Løsn dem forsigtigt, og tag dem ud af formen.
  4. Smelt chokoladen som beskrevet i boksteksten her på siderne. Dyp halvdelen af hver kage i chokolade. Læg dem på bagepapir, og lad chokoladen stivne evt. i køleskab.
  5. Kog havtorn og vand op 2-3 min. Pisk eller blend det jævnt til en puré. Afkøl.
  6. Pisk flormelis, smør og havtornpuré til en luftig smørcreme. Fordel cremen mellem kagerne to og to.

Anbefalet til dig