Moussaka med friske tomater
SPONSORERET indhold

Moussaka med friske tomater

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Fin middelhavsmad: masser af grønt og ikke ret meget kød. Lav den dagen inden, den skal spises, den kan lunes eller nydes kold med brød som tilbehør.

22. feb. 2012 | Opskrift | Hendes Verden
4 personer

Ingredienser

2-3 auberginer
1 stort løg
2-3 fed hvidløg
1 kg tomater
250 g hakket kød (lam, okse)
1 chili
olivenolie
salt, peber og 1 tsk. kanel
Låg
2½ dl græsk yoghurt
3 æg
1 dl revet parmesan

  1. Auberginerne vaskes, skæres i 1 cm tykke skiver og drysses med lidt salt. Løg og hvidløg pilles og hakkes, og tomaterne skylles, skæres igennem på tværs og klemmes fri for alt det bløde, inden de skæres i små stykker. Frugtkødet skæres fra chilien, og den hakkes fint.
  2. Løg, hvidløg og chili svitses let. Halvdelen tages fra, og de hakkede tomater tilsættes. Tomatsaucen koger småt i 20 min.
  3. Kødet svitses i lidt olie eller i sit eget fedt. Resten af løgblandingen tilsættes sammen med salt, peber, kanel og lidt vand (eller evt. saft uden kerner fra tomaterne) og koger ca. 15 min.
  4. Et ovnfast fad smøres med olie og beklædes med aubergineskiver, der stikker 3-4 cm op over kanten af fadet. Læg kødsauce, aubergineskiver og tomatsaucen lagvis. Bag moussakaen ved 175 gr. i ca. 30 min.
  5. Pisk yoghurten sammen med æg og ost, hæld massen over det øvrige og bag moussakaen ved 175 gr. i ca. 30 min., eller til låget er stivnet.
  6. TIDSFORBRUG: 1TIME OG 45 MIN. HERAF ARBEJDSTID: 20 MIN.