Nem kaffefromage
SPONSORERET indhold

Nem kaffefromage

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Frisk luftig og lækker kaffefromage.

01. jul. 2018 | Opskrift | Hendes Verden
6 personer

Ingredienser

5 blade husblas
4 pasteuriserede æggeblommer, svarer til 2 af de små bægre
100 g sukker
2 dl god stærk kaffe (f.eks 2 dl kogende vand rørt med 1½ spsk. instant kaffepulver)
3 pasteuriserede æggehvider, svarer til 2 af de småbægre
3 dl piskefløde

  1. Læg husblassen i blød i koldt vand i 10 min.
  2. Pisk æggeblommer og sukker godt, til det er cremet, og tilsæt det halve af kaffen.
  3. Tag husblassen op med det vand, der hænger ved, og smelt den udblødte husblas i den varme kaffe. Lad denne masse køle af, til det er fingervarmt. Rør lidt af æggemassen i. Hæld nu blandingen i en tynd stråle i æggemassen, mens du rører.
  4. Pisk æggehviderne stive. Pisk fløden til skum. Når æggeblandingen begynder at stivne lidt, det tager ikke særlig lang tid, vender du først de piskede æggehvider og derefter flødeskummet forsigtigt i. Hæld fromagen i en skål, og stil den i køleskabet et par timer.