SPONSORERET indhold
Orangetoppe med mælkechokolade og Øl-marcipan med kandiserede violer
Lækker konfekt med Grand Marnier - og øl! Her får du opskriften på to lækre slags marcipan-konfekt.
Total: 20 min
Ingredienser
Orangetoppe med mælkechokolade (12 stk.)
250 g ren, rå marcipan
2 tsk. reven appelsinskal
3 spsk. Grand Marnier
150 g mælkechokolade
Øl-marcipan med kandiserede violer (20 stk.)
250 g ren rå marcipan
3 spsk. øl, f.eks. stout eller nisseøl
100 g mørk chokolade
Pynt:
kandiserede violer
Sådan laver du konfekt med øl og Grand Marnier
- Orangetoppe med mælkechokolade
Ælt marcipanen med appelsinskal og Grand Marnier, og lad det trække 1 times tid. - Form små toppe som pyramider, og lad også dem tørre en times tid.
- Smelt chokoladen over vandbad eller i mikroovn, og dyp pyramiderne i chokoladen.
- Stil dem på bagepapir til tørring. Opbevar konfekten i en tætsluttende boks et mørkt og køligt sted.
- Øl-marcipan med kandiserede violer
Ælt marcipan og øl sammen, og rul til en pølse. Form den til en firkant, og lad den hvile en times tid. - Skær marcipanen ud i firkanter, og lad dem tørre ½ times tid.
- Smelt chokoladen over vandbad eller i mikroovn, og dyp stykkerne i chokoladen.
- Stil stykkerne på bagepapir, pynt med violer, og lad dem tørre.
- Opbevar konfekten i en tætsluttende boks et mørkt og køligt sted.