Pulled beef med oliven, saltet ricotta og gremolata
SPONSORERET indhold

Pulled beef med oliven, saltet ricotta og gremolata

Det er svært at få nok af det trevlede kød, så du kan med fordel lave en ekstra stor portion og bruge resten i en sandwich eller på en pizza!

Foto: Tia Borgsmidt
16. okt. 2015 | Opskrift | BoligLiv


PULLED BEEF MED OLIVEN, SALTET RICOTTA OG GREMOLATA

Tid: ca. 45 min. plus tid til at simre
(6 pers.)

Pulled beef:
1 kg oksetykkam, oksetyksteg eller
oksebryst
3 spsk. olivenolie
1 spsk. tørret oregano
2 tsk. groft salt
1 tsk. chiliflager
1 tsk. friskkværnet sort peber
2 store løg
2-3 stilke bladselleri
1 helt hvidløg
2 dåse hakkede tomater
2 dl bouillon
75 g sorte oliven
2 spsk. rødvinseddike

Saltet ricotta:
200 g ricottaost
½ tsk. flagesalt
friskkværnet peber
evt. 1 spsk. ekstra jomfruolivenolie

Gremolata:
1 bundt bredbladet persille
1-2 fed hvidløg
1 økologisk citron
surdejsbrød

1. Varm olien i en tykbundet gryde, og brun kødet på alle sider. Bland krydderierne, drys dem over kødet, og vend det rundt, så kødet er dækket af krydderierne. Tag kødet op.

2. Hak løgene, og snit bladselleri. Steg løg og bladselleri bløde i stegegryden i ca. 5 min. Pil hvidløgsfeddene, og kom dem i gryden. Tilsæt tomater, bouillon og oliven, og giv det et opkog. Læg kødet i saucen, læg låg på gryden, og sæt den i ovnen ved 135 grader i 4-5 timer – til kødet er meget mørt.

3. Saltet ricotta: Pisk ricotta til en cremet konsistens, og smag til med flagesalt. Fyld osten i en skål, drys med friskkværnet sort peber, og stænk med olivenolie.

4. Gremolata: Skyl persillen grundigt, tør den, og hak den. Pil hvidløgsfeddene, og hak dem fint. Bland med fintrevet citronskal.

5. Tag kødet op, og riv det i strimler med et par store gafler – fjern evt. fedt og sener. Rør kødet i saucen, og kog det igennem på komfuret. Smag til med rødvinseddike, salt og peber.

6. Server kød med saltet ricotta, gremolata og ristet surdejsbrød.

► SE OGSÅ: Pulled pork på sprød salat med chilimayo
► SE OGSÅ: Lav din egen gourmetburger
► SE OGSÅ: BBQ-Kyllingeburger med forårscoleslaw