Lav din egen gourmetburger

Lav din egen gourmetburger

Lav din egen gourmetburger

Burgermad behøver ikke være dårlig mad. Og slet ikke hvis du laver den selv. Bag selv burgerbollerne og eksperimentér med din helt egen gourmetburger.

KLASSISKE BURGERBOLLER
Luftige, bløde og med sesamfrø. Nøjagtig, som en klassisk burgerbolle skal være. Den gør burgeren lettere og holder fyldet på plads.

(10 boller)
25 g gær
25 g smør
2½ dl mælk
½ tsk. salt
½ tsk. sukker
7 dl hvedemel, f.eks. Tipo 00
1 tsk. gurkemeje (kan udelades)
1 sammenpisket æg
1 spsk. sesamfrø

1. Start med at smuldre gæren i en røremaskineskål. Smelt smørret i en kasserolle, hæld mælken i, og rør rundt. Det skal være 37 grader. Brug et madtermometer om nødvendigt.

2. Hæld blandingen over gæren, og start røremaskinen. Lad den røre, indtil gæren er opløst. Tilsæt salt og sukker. Sammen med gurkemeje tilsættes næsten alt melet lidt ad gangen. Lad røremaskinen røre i 10 minutter. Lad dejen hæve i 40 minutter under et viskestykke et sted, hvor det ikke trækker.

3. Ælt dejen let sammen med resten af melet. Del dejen i 10 stykker, og rul disse til boller. Læg dem på en bageplade med bagepapir, og tryk dem en smule flade. Læg et viskestykke over, og lad dem hæve i yderligere 30 min.

4. Tænd ovnen på 225 grader. Pensl bollerne med sammenpisket æg, og drys sesamfrø over. Bag bollerne midt i ovnen i 10-12 minutter, indtil de har fået en fin farve. Lad dem køle af på en rist, inden du skærer dem over.





 

610x200_woordy_knap2.jpeg