Min første optræden
"I 2003 så jeg DM i Stand-up med min ven Lars, og vi talte om, at det kunne være grineren at prøve, og så blev det et væddemål, fordi han ikke troede, at jeg turde.
Året efter meldte jeg mig til, og meningen var, at vi skulle more os over, hvor kikset det ville være, men da jeg stod på scenen, tænkte jeg, „hov, det her tror jeg faktisk, jeg er god til.“
Og det var på trods af, at ingen grinede. Det gik virkelig dårligt, men jeg følte, at jeg havde en eller anden form for scenetække, som, jeg tror, er svær at lære. Du kan lære at skrive en joke, men du kan ikke lære at være dig selv på en scene.
Så jeg lod tvivlen komme mig til gode og optrådte én gang til, og det endte med, at jeg røg i finalen og blev nummer to.
Selvom jeg ikke fremstår sådan, har jeg altid været meget indadvendt, så jeg syntes, det var ubehageligt at stå foran så mange mennesker, men jeg valgte alligevel at forfølge det, fordi jeg syntes, jeg var god til det. Det var nok også en form for oprør.
Jeg var en freak i skolen, der gjorde alle mulige mærkelige ting, og jeg blev altid mobbet, men her var der et sted, hvor jeg kunne blive hørt, og et sted, hvor jeg for første gang følte, at jeg kunne være fuldstændig mig selv."
Min første inspiration
"Tim og Gordon var min første obsession. Jeg syntes, de var absurd sjove, men jeg fulgte med i flere ting og fik øjnene op for nærmest alt comedy på én gang. Det var standup, det var revy, det var 'Ørkenens Sønner', det var 'Linie 3'.
I særdeleshed 'Linie 3’s' 10 års jubilæumsshow, som jeg høvlede igennem på VHS, indtil det blev helt slidt. Jeg har det stadig på plade og vasker op til det. For mig var der to verdener.
Der var punch- og joke-verdenen, og så var der den klike med Rysse, Lisbet og Ulf, som for mig er comedy på vanvittig højt plan, fordi man kunne se, at det ikke var teksterne, der var så vilde, det var, hvad de kunne skabe sammen, der gjorde det vanvittig sjovt.
Jeg elsker også 'Ørkenens Sønner'. Mig og min ven Nikolaj spurgte med fuldstændig uskyldige hundeøjne nede i klubben, om ikke vi måtte optræde for pædagogerne, og så havde vi lært showet udenad – to timers rendyrket pik og patter. Jeg kan tydeligt huske ordene ”bevar mig vel”, for pædagogerne vidste jo ikke, hvad de skulle se.
Vi anede heller ikke, hvad vi stod og sagde, men pædagogerne gemte deres ansigter, fordi de var færdige af grin. Dengang vidste jeg ikke, at jeg ville gå den vej, men jeg vidste, at jeg elskede at skabe mig og at få folk til at grine.
Jeg elsker humor og alt, hvad der hedder comedy, og det har jeg gjort, fra jeg var helt lille, og hvor andre begyndte at gå op i makeup og kærester, gik jeg i lang tid ikke op i andet."
Min første nedtur
"Jeg var sammen med min første kæreste i ni år, men da vi gik fra hinanden i 2009, startede en depression, der varede nogle år.
Det skyldtes mange ting. Han var min første store kærlighed, og så begyndte jeg samtidig at blive et kendt ansigt, og det var rigtig svært for mig, så jeg begyndte at drikke. Jeg havde aldrig drukket før.
Jeg brød mig ikke om alkohol, fordi min far altid var standervissen i hjemmelavet brændevin, så det var først, da folk begyndte at genkende mig, at jeg begyndte at drikke heftigt. Når der er nogen, der begynder at få et forhold til dig, ser de på dig som individ, og så skal du pludselig til at forholde dig til dig selv og din historie.
Jeg havde meget været min kærestes dame, men hvem var jeg nu? Nu skulle jeg stå på egne ben og til at have en karriere, men jeg anede ikke, hvad jeg skulle gøre, så jeg drak tæt, og da det ikke var nok, blev det til stoffer, og på et tidspunkt kan kroppen ikke mere.
Det skete på Skanderborg i 2013, hvor jeg kollapsede, lige inden jeg skulle på scenen. Jeg blev kørt på psykiatrisk afdeling og flejnede fuldstændig ud. Derefter trak jeg stikket og gik til psykolog for at få styr på, hvad nedturen handlede om, for det stod grelt til.
Jeg var helt i min egen verden.
Gik rundt med min hætte, spiste ikke noget, og når jeg kørte bil, drejede verden pludselig rundt, så jeg måtte stige ud og sætte mig på vejen.
Jeg var sikker på, at det var meget nemmere at gå i joggingtøj og være til damer, hvor psykologen sagde, at det jo er vidunderligt at være til damer, hvis du er det, men måske skal vi snakke om, om du er bange for mænd, fordi du har nogle issues med din far.
Jeg skulle finde tilbage til min krop og mit sind, og så skulle jeg finde ud af at skille Linda P fra Linda Petersen. Jeg var bange for, om folk stadig kunne lide mig uden den der hue, som jo var lidt påtaget. Om de ville æde den rigtige Linda, eller om hun var for kedelig.
Faktisk tænkte jeg, at min karriere var forbi, men det viste sig jo, at de der op- og nedture med druk og ikke druk, damer og hetero, joggingtøj og kjole fyldte meget mere i mit hoved end i publikums. De havde set gennem det hele fra starten, uanset hvad jeg klædte mig ud som og brugte som skjold, og de hænger stadig ved.
Faktisk er mit publikum blevet udvidet, fordi jeg ikke holder alt ud i strakt arm."
Mit comeback
"Det tog mig to år at komme lige så stille tilbage, og det var anstrengende at skulle møde verden igen, fordi jeg havde stemplet mig selv som hende fra Sydhavnen, der altid drak sig stiv og kun sagde pik og patter, men jeg havde heldigvis modet på det.
For dem, der kun havde kendt mig som Linda P, var det som nat og dag, men for de veninder, der har kendt mig altid, var det ”velkommen tilbage, Linda”.
Jeg lavede flere soloshows i løbet af årene, men showet 'Slutty Mary', som jeg lavede i 2024, var et forsøg på at komme tilbage til mit originale jeg med den udvikling, der nu var sket. Jeg har altid haft en klar idé om, hvordan jeg fremstod og skulle være, men nu prøvede jeg bare at favne, at jeg var blevet mor med hængekasser.
Fordi jeg engang hadede mig selv så meget, var det blevet en vane for mig at tage så meget afstand som muligt fra at være kvinde og at tale om kvindeting, men nu omfavnede jeg det, og det var virkelig dejligt for en gang skyld at hvile i det i stedet for bare at være hende den grove med huen.
Det har været fantastisk at finde den ro.
Jeg er nået til et punkt, hvor jeg er begyndt at tage en kjole på og sætte mit hår for min egen skyld, og hvor jeg er begyndt at tage mig selv alvorligt og tale pænt til mig selv i stedet for hele tiden at skælde ud."
Mit første barn
"Da jeg blev mor, var det følelsen af, at alt faldt på plads. Jeg elsker børn, og jeg kan blive helt rørt, når jeg taler om børn, fordi alt med dem er så rent og så uskyldigt.
Det er bare ubetinget kærlighed og ingen skjulte bagtanker. Jeg elskede alt ved graviditeten. Jeg har aldrig følt mig så meget som kvinde, som da jeg var gravid, og jeg har aldrig følt mig bedre tilpas i min krop.
Jeg optrådte, til jeg vejede 95 kilo og nærmest skulle løftes op på scenen.
Når jeg er sammen med Nanna, tegner vi, leger gemmeleg eller tager på Trafiklegepladsen. Hun vil gerne være ruteviser, og så går vi bare lidt rundt, stopper op og kigger på blomsterne. Det betyder ikke, at hun aldrig ser på en iPad, men jeg prøver at bestræbe mig på, at fjernsyn og telefoner er slukket, og at vi bare er.
Jeg kan stresse og knokle derudad indtil kl. 15, og så er det slut.
Jeg er meget opmærksom på at pakke alt det underlige i mig, som passer så godt til mit job, sammen, når jeg er mor.
Min egen mor syntes, det var en fest, at alt skulle være mærkeligt. ”Du skal ikke være klovn eller prinsesse, du skal være lokum eller piskeris”, og det var nok lidt mere for hendes skyld end for min, og selvom jeg altid vandt bedste udklædning til fastelavn, ville jeg bare gerne være Supermand ligesom alle de andre, så nu hvor jeg selv er blevet mor, er jeg meget kedelig og meget normal.
Det er også derfor, jeg kaldte min datter for Nanna. Jeg er slet ikke cool nok til at bære en Rose Mynte Persille. Jeg vil gerne have, at hun danner sin egen personlighed ud fra, hvad hun har lyst til. Hun ved heller ikke, hvad jeg laver, for jeg har ikke lyst til, at hun skal se, at jeg står foran 2000 mennesker.
Jeg vil bare gerne holde det helt kedeligt. Det er ikke vigtigt for mig, at hun er unik. Bare hun har det godt.
Jeg håber, hun bliver pissekedelig advokat eller skraldemand."
Min første sæson som kreativ chef
"Den første revy, jeg så, var en genudsendelse af 'Cirkusrevyen' fra 1967 med Dirch Passer og Preben Kaas. Jeg husker især et nummer om en frokost, hvor Dirch blev stangstiv, og jeg tænkte, ”fuck, hvor er det sjovt”.
Jeg elsker virkelig revy, og det er helt vildt for mig, at jeg nu er kreativ chef for Tivolirevyen. Jeg tror faktisk ikke, at jeg helt har forstået det endnu. Jeg er ikke nervøs, for jeg ved, hvad jeg laver, men jeg går til opgaven med total ydmyghed og respekt for alt det, der er lavet før mig.
Det har været vigtigt for mig at gøre tingene på en ny måde, for det synes jeg godt, at man må efter så mange år.
Jeg prøver at bevare den ånd, som revy har, men samtidig ryste lidt op i det hele. Det er ikke et forsøg på at gå ind og sige nul revy, nu er det stand-up og fuck de gamle, men samtidig bliver vi også nødt til at lukke de unge ind, så revy ikke bliver en lukket klub, så det her er mit forsøg på at lave en større familie.
Jeg elsker, når man kan ramme den der helt sjældne ting som med 'X Factor' eller 'Stormester', hvor alle samles om det. Da jeg blev tilbudt opgaven, tænkte jeg over, om jeg havde noget på hjerte, for ellers var der ikke nogen grund til at lave det.
Jeg er ikke så god til det der med, at Trump har grimt hår, og at skruelåg er irriterende, jeg synes, det er mere interessant, hvad der rører sig i samfundet, og her ligger kløften mellem den unge og den gamle generation mig meget på sinde, så uden at afsløre for meget, kommer det til at være temaet.
Mit lille mål er at samle befolkningen lidt, og at bedstefar, barn og barnebarn kan tage hinanden i hånden og sammen gå ind og se revy."
Fakta
Linda P – som i Petersen, 40 år.
Uddannet bygningsmaler og debuterede som stand-up-komiker i 2004.
Kendt fra bl.a. Piger på prøveløsladelse og Hvor fanden er Herning, flere solo comedyshows samt selvbiografien Transformer.
Står i spidsen for Tivolirevyen 2025 som kreativ chef. Revyen har premiere i Glassalen i Tivoli 5. juni.
Mor til Nanna på fire år og bor i København.
