Carla Mickelborg har indset, at forholdet til hendes far påvirker hendes kærlighedsliv

Carla Mickelborg har indset, at forholdet til hendes far påvirker hendes kærlighedsliv

Influencer og iværksætter Carla Mickelborg har ikke altid haft et ubesværet forhold til sin far, og udfordringerne spiller i dag en rolle i hendes kærlighedsliv.

alt.dk logo

Carla Mickelborg drømmer om at få børn. Men hun er 36 år og single, og derfor har hun besluttet sig for, at tiden er inde til at ændre på de omstændigheder og mønstre i hendes liv, der spænder ben for, at hun kan opnå drømmen om at stifte familie.

”For tre år siden besluttede jeg mig for, at når jeg blev 36, så skulle jeg have en plan for, hvornår jeg skulle have børn. Og på det tidspunkt var jeg kæreste med min ekskæreste. Og jeg havde vist godt sagt til ham, at det var sådan, jeg havde det, men jeg havde nok ikke sagt det tydeligt nok. For det kom i hvert fald bag på ham, da jeg sagde, at nu er jeg snart 36, og vi skal have en plan,” siger Carla Mickelborg i podcasten ”Et nyt kapitel.”

Til sidst endte Carla Mickelborg med at stille sin kæreste et ultimatum om, at han enten skulle blive klar til de samme ting, som hende, eller at de måtte afslutte forholdet.

”Nogle gange kræver det, at man er hård. Og den smerte, der er i fx at sige farvel til en, man elsker, fordi man ikke vil det samme, det er jo netop at følge ens hjerte, som siger, ’du er ikke glad her,’ siger Carla Mickelborg, som nu er klar på at finde den rigtige vej for hende selv.

Mødte far ved et tilfælde

Som barn boede Carla Mickelborg med sin mor og bror, og hendes far var ikke en del af hendes liv.

Og selvom hun er taknemmelig for alt, hendes mor har gjort og været for hende, så drømmer hun om et andet slags familieliv, når hun selv får børn:

”Jeg tror, min mor synes, det ville være fint, hvis jeg bare var mig. Hun er nærmest mere for, at man går mod strømmen og gør nogle helt andre ting, hvor jeg er mere traditionel selv. Og det er jo nok også, fordi jeg er vokset op med en enlig mor, at jeg har tænkt, det dér liv, det er ikke lige mig. Jeg vil gerne have en mand at dele mit liv med, og også dele, når det kan være svært. Så vi er et par, der fikser tingene sammen.”

I dag har Carla Mickelborg et forhold til sin egen far, men han blev først en del af hendes liv, da hun var voksen – og deres forhold til hinanden startede ved et skæbnetilfælde.

Indtil hun var otte år gammel, troede Carla Mickelborgs mor nemlig, at det var en anden mand, der var faren.

”Så kunne min mor godt se, hov, du ligner ham ikke. Og hun mødtes med en gammel veninde, som lige pludselig nævnte et navn, hun bare var sådan, ’what? Det kan faktisk godt være, at det er ham, der er faren.”

”Og så var hun så heldigvis så sej, at hun fik kontaktet dem begge to, og fik taget blodprøver, og det viser sig så, at det er ham, som jeg aldrig har mødt, der er min far. Fucking vildt. Han havde så lige fået to små piger, og havde ikke rigtig overskud til at tage mig ind der. Så da han bliver skilt, da jeg er omkring 25, får vi kontakten tilbage, og det sker faktisk fordi jeg møder min bror i byen. Og jeg siger, ’hey, hedder du ikke Carl?’, husker Carla Mickelborg, som kendte ansigtet på sin bror, fordi hun havde fulgt med i hans liv på Facebook.

”Jeg havde stalket ham. Min far havde blokeret mig på Facebook, fordi jeg tror, han havde dårlig samvittighed. Så nåede jeg heldigvis lige at finde ud af, at han havde en søn, og så kunne jeg så følge lidt med der.”

Indtil det tilfældige møde i byen var broren Carl uvidende om, at han havde en søster. Men efter en lang samtale den samme aften ærgrede de sig begge over, at de var gået glip af en barndom sammen. Og samtalen resulterede i, at Carl gik hjem til sin far med en klar besked.

”Så han gik jo hjem til min far og sagde 'hvad fanden har du gang i? Hvorfor har du ikke sagt det her?' Og så var han jo lige blevet skilt og havde lidt mere frihed til at kunne tage mig ind. Og så har vi set hinanden siden.”

Fravalgt

I dag er Carla Mickelborg ikke længere vred på sin far over, at han valgte hende fra som barn, men der er stadig en anden følelse, der fylder.

”Jeg er jo stadigvæk skuffet over, at han ikke var der. Og stadigvæk ikke rigtig er der. Men det er jo også svært at komme igen efter så mange år. Altså, hvad fanden skal man? Jeg har også spurgt ham ’hvorfor hjælper du ikke mig med noget?” og der svarede ’men hvad fanden skal jeg hjælpe dig med, du er så selvstændig?’ Og det kan jeg jo også godt forstå. Så det er ikke der, den skal løses, tror jeg. Det er forståelsen, jeg mangler,” siger Carla Mickelborg, som fortsætter med gråd i stemmen:

”Men jeg vil gerne kunne lukke nogle mænd ind, eller én mand i hvert fald bare, som får lov at vise mig, hvordan det godt også kan være. At jeg er sådan én, man gerne vil strække sig for.”

Carla Mickelborg kan mærke, at følelsen af at være én, man kan fravælge, også spiller ind i hendes romantiske relationer. Og derfor vil hun nu øve sig i at skille oplevelserne med sin far fra dem, hun har i sit kærlighedsliv.

”Jeg vil spørge mig selv, om det er den specifikke situation, der gør mig ked af det, eller om det er såret fra min far, der er på spil,” siger hun og fortsætter:

”For min fantasi kan gå i en meget snæver retning. Men det kan sagtens være, at den anden person bare er syg, siden han ikke svarer mig. Eller han ligger og sover. I stedet for at svaret er, at han undgår mig for enhver pris eller har hørt noget dårligt om mig ude i byen. Og så siger jeg altid til mig selv: ’Du kender ikke svaret – vælg det svar, der giver dig fred.” Og så er mit nye slogan, at jeg er sådan én, man strækker sig for.”