Klare farver og håndsyede detaljer er en del af et  dekoreret og personligt udtryk, som Pia gerne vil dyrke lidt mere. Jeans er fra Etro, kashmirstrik fra Momoni og stiletter fra Freelance.

Pia elsker øreringe fra især ét mærke: ”De gør et par casual jeans lækre”

Pia Kirkeskov sværger til en klassisk stil med fokus på pasform og kvalitet, men indimellem genbesøger hun det farverige og iøjnefaldende, hun før har flirtet med. Denim er en trofast genganger, og så har hun en effektfuld accessory, som nemt kan dresse et outfit både op og ned.

ALT for damerne logo

Hvornår blev du først interesseret i mode?

"Jeg arbejdede som model, da jeg var ung, og startede som 14-årig. 

I den forbindelse begyndte jeg også at være nysgerrig på mode. Jeg kom ikke fra et sted, hvor mode fyldte meget, og det var vist også ret tydeligt for de fleste, da jeg begyndte at bevæge mig udenfor mine vante cirkler i Skælskør. 

Mode blev en del af min hverdag, men det er ikke en særlig stor del af mig, og det er til den dag i dag ikke noget, jeg går enormt meget op i. 

Jeg er ikke en storshopper, og jeg er ikke velbevandret i brands, men jeg kan godt lide at købe klassisk tøj i en god kvalitet, så det både i stil og kvalitet kan holde længe."

Hvordan har din stil udviklet sig over tid?

"Den er gået fra helt lost til nogenlunde. Jeg gik som sagt ikke op i mode i mine unge år og havde heller ikke midler til at shoppe, så jeg var bagud fra starten, da jeg flyttede til København og blev lidt mere opmærksom på mit manglende fokus og talent. 

Den sorte nederdel med hvidt mønster fandt Pia for nyligt vintage i Tokyo. Denimjakken med simili fra Sandro er en evig kærlighed i garderoben, mens den lille, sorte taske er en ny favorit fra det koreanske mærke Osoi. De sorte Gucci-sko er nogle af Pias bedste, og det samme er de sorte stiletter fra Freelance. Silkeskjorten er fra Joseph.
Den sorte nederdel med hvidt mønster fandt Pia for nyligt vintage i Tokyo. Denimjakken med simili fra Sandro er en evig kærlighed i garderoben, mens den lille, sorte taske er en ny favorit fra det koreanske mærke Osoi. De sorte Gucci-sko er nogle af Pias bedste, og det samme er de sorte stiletter fra Freelance. Silkeskjorten er fra Joseph.

Med mine år både i København og internationalt blev jeg langsomt inspireret af de folk, jeg var heldig at omgås. Jeg blev opmærksom på effekten af det feminine og det mere kropsnære samt effekten af at turde gøre noget anderledes – farver, øreringe, høje hæle. 

Det gav mig et skub i en mere modeorienteret retning. Senere hen, da jeg også fik lidt flere midler at shoppe for, blev min stil mere klassisk igen, og materialer og smukke pasformer blev mit fokus. Her står jeg så nu. 

De fleste dage er ret klassiske, og så indimellem genbesøger jeg det farverige og det lidt mere iøjnefaldende."

Har du et særligt stykke tøj eller tilbehør, som du altid vender tilbage til?

"Mine smukke hoops fra Kinraden. 

Jeg har ikke mange øreringe, og mange af dem, jeg har, er gode til helt specifikke sæt, eller også bliver jeg hurtigt bliver træt af dem. 

Men mine Kinraden-hoops virker altid. De gør et par casual jeans lækre og et mere dressed up-outfit cool."

De håndlavede æsker fra August Sandgren bruger 
Pia til at opbevare sine smykker i, men også til nips og dims alle vegne i huset. De mindste æsker er tænkt til rejsebrug, så smykkerne er godt beskyttet på farten. Rolex-uret går Pia med hver dag, øreringene er fra favoritten Kinraden, og den markante sølvring er fra Tourell.
De håndlavede æsker fra August Sandgren bruger Pia til at opbevare sine smykker i, men også til nips og dims alle vegne i huset. De mindste æsker er tænkt til rejsebrug, så smykkerne er godt beskyttet på farten. Rolex-uret går Pia med hver dag, øreringene er fra favoritten Kinraden, og den markante sølvring er fra Tourell.

Hvordan påvirker bæredygtighed og etik dine valg inden for mode?

"Jeg tænker en hel del over bæredygtighed, og det er langsomt kommet snigende. Jeg har aldrig shoppet meget, og da jeg fik råd til det, har jeg altid prioriteret kvalitet over kvantitet, så på den måde er jeg rimelig bæredygtig i min tilgang. 

Det nye er, at jeg har en holdning til, hvad der ikke er okay indenfor shopping. F.eks. kan jeg væmmes ved billige kædeforretninger, og det er er simpelthen ikke i orden at fylde fem store poser med tøj, som kommer på et par enkelte gange, inden det enten er ødelagt eller bare ikke er interessant at gå med mere. 

Jeg synes, vi alle burde nøjes med færre stykker tøj – uanset pris. Og så er jeg begyndt at købe secondhand. Jeg køber en del vintagetøj hos Cyycle, som sælger mærkevarer i god stand. Det er skønt at kunne give godt tøj et andet liv."

Pia vælger oftest et klassisk outfit, som sprudler mindre end hendes personlighed, men hun har en plan om at lave lidt om på det i fremtiden. Her er Pia i bukser fra Mark Kenley Domino Tan, skjorte fra Laurence Bras og stiletter fra Freelance.
Pia vælger oftest et klassisk outfit, som sprudler mindre end hendes personlighed, men hun har en plan om at lave lidt om på det i fremtiden. Her er Pia i bukser fra Mark Kenley Domino Tan, skjorte fra Laurence Bras og stiletter fra Freelance.

Er der bevidste skridt, du tager for at gøre dine modevalg mere bæredygtige?

"Jeg køber som nævnt ikke så meget og har aldrig gjort det. Jeg køber de designs, jeg godt kan lide. 

Jeg kan selvfølgelig godt lide, når det, jeg køber, har en fornuftig bæredygtighedshistorie, men jeg jagter det ikke bevidst."

Hvordan ser du på mode som en måde at udtrykke din personlighed på?

"Jeg mener, det er et afgørende værktøj til at udtrykke personlighed. Vi kender alle sammen en eller flere kvinder, der tør bruge deres tøj helt rigtigt, hvor de underbygger og forstærker deres personlighed. 

Det inspirerer mig helt vildt, og jeg ville ønske jeg havde den evne. Jeg synes, det er tjekket – jeg får det bare ikke selv gjort. Jeg er nok mere en af dem, hvis personlighed bliver holdt lidt i skak af en relativ neutral stil."

Har du særlige erindringer eller følelser knyttet til bestemte tøjstykker?

"Jeg har nogle enkelte stykker tøj, som jeg har haft i snart 30 år. Det er tøj, jeg fik som model, og det er fra nogle af de bedste brands. De minder mig om en vanvittig tid, men fordi de stadig står helt som nye, minder de mig også om, at tidløst design og gode materialer er en god investering. 

Jeg kan have dem på i dag og føle mig præcis lige så meget ”on brand”, som jeg gør i et par bukser, jeg købte i går."

En collage af 5 beklædningsgenstande. En cowboy-jakke i blå, en rød striktrøje, et par grå bukser, et sort bælte og et par sorte loafers.
1: Denimjakke, Levi's, 1.199 kr.
2: Strik, Samsøe Samsøe, 1.000 kr.
3: Bukser, Modström, 750 kr.
4: Bælte, Nué Notes, 800 kr.
5: Loafers, Billi Bi, 1.399 kr.

Kan du nævne en særlig lejlighed, hvor dit tøjvalg var vigtigt for dig?

"Jeg har lige været til en jobsamtale, og der blev jeg overrasket over, hvor meget jeg tænkte over mit tøjvalg. Hvad ville jeg udstråle? 

Professionalisme? Entreprenørskab?"

Hvordan ser du på mode i din livsstil på lang sigt?

"Jeg tænker kun, at mit modefokus kan blive forstærket. Jeg drømmer nok lidt om at have både tid, energi og reel interesse i at bruge tøj mere som en udtryksform. At turde bruge flere farver og tage nogle lidt mere vovede valg. 

Det, tror jeg, man tør lidt mere med alderen, og det mod vil jeg gribe – i rette mål, naturligvis."

Om Pia Kirkeskov, 46 år

  • Er ejer og stifter af interiørbrandet August Sandgren, der laver luksusæsker mm. 
  • Bor i hus på Østerbro i København.
  • Et af Pias yndlingsoutfits netop nu er heldragten i denim fra Seven for All Mankind. Loafers fra spanske Hereu, hoops fra Dulong Fine Jewelry og ring fra Tourell.