Det er ikke længere kun i
”Vild med dans” og ”Forræder – Ukendt Grund”, at du vil kunne opleve Martin
Johannes Larsen i værtsrollen.
I aften ruller det nye TV
2-program ”Voldsomt vejr” nemlig over skærmen for første gang, og det har ikke
været uden udfordringer, at Martin Johannes Larsen har indtaget sin nye
værtsrolle.
I programmet tager Martin
Johannes Larsen ud i verden for at opleve klodens voldsomme vejr og møde de
mennesker, der lever i det. Han oplever tornadoer i Oklahoma, 50 graders varme
i Death Valley i Californien, ekstrem kulde i Canada, tusindvis af lyn i Australien
og monsunregn i Nepal.
”Jeg ville finde ud af,
hvad de mennesker, som bor i de voldsomme vejrfænomener gennemgår, og hvordan
de lever i og med det voldsomme vejr. Og så drager jeg løbende nogle
paralleller til det danske vejr, og hvad der sker, når vi nu ser, at det
voldsomme vejr stille og roligt bevæger sig hen imod os”, fortæller Martin
Johannes Larsen til alt.dk.
At optage programmet var
ikke kun en dans på roser, for der var flere gange, hvor mødet med vejrfænomenerne
og menneskerne berørte ham meget.
Og for
Martin Johannes Larsen er der ingen tvivl om,
hvilken oplevelse, der var den vildeste for ham under
optagelserne. Faktisk var den så vild, at han måtte sige fra overfor
produktionen, da han frygtede for sin egen sikkerhed.
”Det program, hvor vi
undersøgte og jagtede lyn i Australien, satte de dybeste spor i mig. Dér kunne
jeg virkelig mærke en angst for at være rigtig, rigtig langt væk hjemmefra, og
samtidigt befinde mig i et vejrfænomen, som er så ukontrollerbart. Altså, hvis
man gik uden for bilen og blev ramt af et lyn, så døde man jo. Og der kom et
tidspunkt, hvor jeg blev nødt til at sige til produktionen, at jeg ikke kunne
være i det, og at jeg blev nødt til at trække mig”, fortæller han og
fortsætter:
”Det var jeg selvfølgelig
virkelig ked af på det tidspunkt, men held i uheld gjorde så, at vi, fordi jeg
sagde fra, kørte et andet sted hen og endte med at se de mest fantastiske lyn,
som de lynjægere vi var med ikke så i mange måneder efter. Men jeg blev
virkelig ramt af en ny frygt, som jeg aldrig har prøvet før”.
Mødet i Nepal
Mødet med de mennesker,
som lever under ekstreme vejrforhold, har sat dybe spor i Martin Johannes Larsen. Men især én
person har efterladt et indtryk, som Martin Johannes Larsen sent vil glemme.
”Jeg mødte en mand i
Nepal, hvis hus var skredet fuldstændig sammen på grund af monsunregn. Han
skulle bygge sit hus op igen, men fordi ham og hans familie er så fattige, og
fordi de lever i så stor risiko, så måtte hans kone tage et helt år til et
andet land for at arbejde, for at de kunne få hverdagen til at hænge sammen.
Han bor så alene med sin datter og har startet en lille, lille biks, fordi hans
gamle arbejdsliv blev fuldstændig revet fra hinanden på grund af jordskredet,”
fortæller han og fortsætter:
”Det, der var så fint ved
den her oplevelse, var, at grunden til han kunne komme videre i livet efter den
her kæmpe ulykke, var på grund af kærligheden til hans familie. Det var
virkelig smukt at se, hvor langt man kan komme med kærlighed, selvom livet ser
sort ud. Han var virkelig en kæmpe inspiration.”
En splittet følelse
Selvom mødet med ekstreme
vejrforhold og de stærke menneskelige historier var en stor øjenåbner og
inspiration for Martin Johannes Larsen, kan han ikke lade være med at sidde
tilbage med en splittet følelse.
”At optage programmet var
virkelig spændende, men også lidt en splittet følelse, mens jeg var i det. Jeg
ærgrer mig egentlig lidt over, at jeg ikke var mere til stede i det. Set på
bagkant, kan jeg se, at jeg var lidt på dupperne og lidt bange hele tiden,
fordi jeg var i de her vilde vejrfænomener. Samtidig havde jeg også en følelse
af, at det var det mest sindssyge og fantastiske, jeg nogensinde har oplevet.
Så det var lidt en dobbeltsidet følelse at være afsted.”
Oplevelserne rundt
omkring i verden har klart været en øjenåbner for Martin Johannes Larsen i
forhold til, hvor meget vi skal passe på vores verden, og hvor meget vi skal
sørge for, at den har det godt.
”Jeg har også indset, at
vores verden altså kan blive noget rigtigt møg, hvis vi ikke tager os sammen.
Men jeg går også fra programmet med en læring om, hvordan man sørger for at
tilpasse sig, og hvor meget man som menneske og samfund kan gøre, hvis krisen
virkelig rammer. Jeg har set helt vilde eksempler på sammenhold, som jeg sent
vil glemme, og det giver mig håb for fremtiden.”