Rugbrødslagkage med brombær
SPONSORERET indhold

Rugbrødslagkage med brombær

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Kom rugbrød i kagen. Riv rugbrødet på et råkostjern, eller findel det i en foodprocessoren. Og brug sæsonens søde brombær og brombærmarmelade (evt. færdigkøbt) i mellem lagene sammen med fløjlsblødt flødeskum.

Af: Bente Nissen Lundsgaard Foto: Betina Hastoft
01. sep. 2014 | Opskrift | Hendes Verden
8-10 personer

Ingredienser

Rugbrødsbunde:
100 g smuttede mandler
5 æg
200 g sukker
100 g daggammelt, fintrevet rugbrød uden kerner
¾ tsk. bagepulver
Fyld:
100 g brombærmarmelade
400 g brombær
½ l piskefløde
korn af 1 vaniljestang
3 spsk. flormelis
Pynt:
friske mynteblade

  1. Hak mandlerne fint.
  2. Del æggene i hvider og blommer. Pisk hviderne stive. Tilsæt sukkeret lidt ad gangen, og pisk til sej marengs. Rør æggeblommerne i. Bland rugbrød, mandler og bagepulver, og vend det i.
  3. For en springform (22 cm i diameter) med bagepapir. Kom dejen i. Stil formen i ovnen ca. 40 min. ved 175 gr. på midterste ovnribbe. Tjek at kagen er gennembagt. Afkøl kagen, og skær den i to bunde. Brug en god brødkniv til at skære med.
  4. Pisk fløden til blødt skum. Vend vaniljekorn og flormelis i.
  5. Smør bundene med brombærmarmelade. Skyl bærrene, og afdryp dem godt. Fordel creme og bær mellem kagebundene og på kagens top. Pynt evt. med mynteblade.

Anbefalet til dig