Sådan laver du brandade med grønne asparges, dild og rugbrødsdrys
SPONSORERET indhold

Sådan laver du brandade med grønne asparges, dild og rugbrødsdrys

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Brandade laves normalt med klipfisk. Her er en hurtig version af lavet med et stykke frisk torsk.

Af: Pernille Skjødt Foto: Line Thit Klein
23. maj. 2014 | Opskrift | ALT for damerne
6-8 tapasanordninger

Ingredienser

300 g bagekartofler
2 fed hvidløg
250 g torskefilet
salt
½ dl mælk
friskkværnet peber
3-4 spsk olivenolie
2 skiver rugbrød
½ bundt grønne asparges
1 tsk revet citronskal
8 kapersbær (eller 2 spsk alm. kapers)
½ bundt dild
1 baguette
olivenolie til pensling af brød.

Sådan laver du brandade med grønne asparges, dild og rugbrødsdrys

 

Skræl og skær bagekartoflerne i skiver, og pil hvidløgene. Kom kartofler og hvidløg i en lille gryde med vand, og kog det mørt. Undlad at bruge salt. Skær torsken i mindre stykker, og tilsæt rigeligt med salt. Kom lidt vand i bunden af en gryde, og damp torsken 3-4 min.

Mos kartofler og hvidløg sammen med mælk, og tilsæt fisken. Mos det godt sammen, og krydr med friskkværnet peber og olivenolie.

Smuldr rugbrødet, og steg det sprødt og gyldent på en pande med lidt olivenolie, og krydr med salt og peber.

Knæk bunden af aspargesene, og kassér den, og skær aspargesene i små stykker. Steg aspargesene på en pande med olivenolie 2-3 min, og krydr med salt, peber og revet citronskal.

Hak kapersbærrene groft, og pluk dilden. Skær brødet i skiver, og pensl med lidt olivenolie. Grill brødet, og læg dem på et fad. Kom brandade, asparges, kapers, dild og rugbrødsdrys på og servér.

PRØV OGSÅ: Kalvesteak med topping af nye gulerødder og løvstikke