Skøn simremad: Coq au riesling
Foto: Betina Hastoft Efterår er lig med de lækreste simreretter.

Skøn simremad: Coq au riesling

Alverdens simreretter er skønne i det våde og kolde efterårsvejr. Prøv denne vidunderlige coq au riesling, der er en variation af den velkendte coq au vin, som laves på hvidvinen Riesling i stedet for rødvin.

star star star star star
Ikke nok bedømmelser
×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

printer Print
plate 4 personer

  • 1 kylling, 1200-1400 g eller brug en bakke overlår
  • 25 g smør
  • 2 skalotteløg
  • ½ l riesling, gerne fra Alsace
  • 250 g markchampignon
  • 1 dl piskefløde
  • 1 dl cremefraiche 38%
  • salt og peber

Pynt:

  • friskhakket persille

Tilbehør:

  • fluteskiver evt. ristede.

Sådan gør du:

  1. Del kyllingen i 8 stykker. Brun stykkerne i smør i en stegegryde.
  2. Hak løgene, og steg dem kort med. Tilsæt vinen, og kog op. Lad retten simre under låg ca. 45 min.
  3. Rens champignonerne, og skær dem i kvarte. Rist dem på en tør pande, og kom dem i gryden. Tilsæt fløde og cremefraiche. Kog kort igennem, og smag til med salt og peber. Pynt med persille.
  4. Server retten i dybe tallerkner og med flute til.
star star star star star
Ikke nok bedømmelser
×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Se, hvad vi ellers skriver om: Kylling, Simremad, Efterårsmad, Aftensmad og Hovedret