Sommerpasta med cherrytomater og mozzarella
SPONSORERET indhold

Sommerpasta med cherrytomater og mozzarella

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Sommerpasta med gule og røde cherrytomater og mozzarellaost.

Af: Bente Nissen Lundsgaard Foto: Jes Buusmann
19. jan. 2012 | Opskrift | Hendes Verden
4 personer

Ingredienser

400 g pasta, f.eks. rør
4 spsk. ekstra jomfruolivenolie
1 tsk. reven usprøjtet citronskal
2 spsk. citronsaft
1 dl fintrevet parmesanost
200 g gule cherrytomater
200 g røde cherrytomater
125 g frisk mozzarellaost
salt, peber
2 dl blade af frisk basilikum
1 dl små sorte oliven
2 spsk. panderistede pinjekerner

  1. Kog pastaen efter anvisning på emballagen, og lad den dryppe af i en sigte.
  2. Bland pastaen med olivenolie, citronskal, citronsaft og parmesan.
  3. Skær tomaterne i halve, og mozzarellaosten i små tern. Vend tomater og mozzarella i pastaen, og smag til med salt og peber.
  4. Kom det hele i et fad, og drys basilikumblade, oliven og pinjekerner over.