Sprød chokogranola
SPONSORERET indhold

Sprød chokogranola

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

En chokogranola, som holder dig mæt i lang tid. Den er propfyldt med lækkerier, en masse sunde fedtstoffer, vitaminer og mineraler.

Af: Annika og Winnie Methmann Christensen
06. nov. 2015 | Opskrift | Fit living
6 portioner

Ingredienser

1 dl kokosolie
½ dl mandler
4 dl grovvalsede havregryn
½ dl havreklid
½ dl græskarkerner
½ dl solsikkekerner
½ tsk salt
½ dl kakaopulver
½ dl agave- eller ahornsirup
½ dl rosiner (kan undlades)
havre-, ris- eller sojadrik
afskallede hampefrø 

Sådan gør du: Tænd ovnen på 170 grader varmluft. Smelt kokosolien i en gryde, og hak mandlerne. Kom mandler, havregryn, havreklid, græskarkerner, solsikkekerner, salt, kakaopulver, agave- eller ahornsirup og den smeltede kokosolie i en skål, og rør, til det er blandet godt sammen.

Fordel blandingen på en bageplade med bagepapir, og rist den i ovnen i 8-10 min., eller til den er sprød. Tag den færdigristede granola ud af ovnen, og bland rosinerne i.

Kom en portion granola i en skål, hæld havre- eller sojadrik over, og drys med de afskallede hampefrø. Granolaen kan holde sig i en beholder med tætsluttende låg i 2-3 uger.

Opskriften er fra bogen Femme Foood af Annika Methmann Christensen og Winnie Methmann Christensen, Femme food, Lindhardt & Ringhof, 200 kr.