Surdejsboller med kerner
SPONSORERET indhold

Saftige surdejsboller med kerner

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

De mange kerner gør disse boller dejlig saftige og fyldige. Kernebollerne er perfekte på morgenbordet og smager skønt.

Af: Bente Nissen Lundsgaard Foto: Tia Borgsmidt
08. apr. 2020 | Opskrift | Hendes Verden
15

Ingredienser

  • 150 g knækkede hvedekerner
  • 100 g fuldkornshvedemel
  • 4 dl vand
  • 250 g surdej (se boks nederst)
  • 1 dl vand
  • 10 g salt
  • 2 spsk. sirup, gerne maltsirup
  • 450 g hvedemel

Desuden:

  • lidt madolie til hænderne
  • 1 sammenpisket æg til pensling og 2 dl rugflager eller havregryn til drys

Sådan gør du:

  1. Kog de knækkede hvedekerner og fuldkornshvedemel op i 4 dl vand ca. 1 min. Afkøl, til det er lunkent.
  2. Bland kerneblandingen med surdej, 1 dl vand, salt og sirup. Tilsæt hvedemel, og rør dejen sammen, den skal stadig være fugtig og lidt klistret. Brug gerne en køkkenmaskine med dejkrog. Lad dejen hæve tildækket 3-4 timer.
  3. Tag lidt madolie på hænderne, og form 15 aflange boller af dejen. Fordel dem på bagepapir på et par plader. Lad dem efterhæve ca. 1 time under et rent klæde. Pensl med sammenpisket æg, og drys rugflager over.
  4. Bag kernebollerne ca. 20-25 min. ved 225 gr.

Anbefalet til dig