salat
SPONSORERET indhold

Suveræn kornsalat med abrikos & pinjekerner

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Tina om salaten: Her får du en ny kulørt version af den elskede bulgursalat fra „Suveræne Salater”. Der er flere grønsager i og hele korn i stedet for bulgur. Salaten passer til alt.

Af: Tina Scheftelowitz Foto: Columbus Leth
23. nov. 2012 | Opskrift | Fit living
4

Ingredienser

150 g hele jomfrubygkorn fra
Aurion (eller andre perler)
40 g pinjekerner
200 g gulerødder
1 bdt radiser (100 g)
2 forårsløg (50 g)
75 g tørrede abrikoser
1 gul peberfrugt (250 g)
1 stort bdt krydderurter (mynte, persille eller koriander eller lidt af hver)
Dressing:
1 fed hvidløg
1 spsk olivenolie
2 spsk citronsaft
salt og cayennepeber

Sådan gør du:

Kog kornene efter anvisningen på posen. Lad dem dryppe af og køle af. Rist pinjekernerne på en tør, varm pande, til de er gyldne. Skræl gulerødderne og snit dem, radiser og forårsløg i tynde skiver. Skær abrikoser og peberfrugt i små tern. Bland grønsagerne med de kogte, afkølede korn.

DRESSING: Pil og hak hvidløget og vend det med olie og citronsaft. Kom dressingen over korn og grønsager, bland rundt og smag til med salt og cayennepeber.
SERVERING: Skyl krydderurterne og pil stilkene fra. Hak dem groft og vend dem i salaten. Pynt med de ristede pinjekerner.
Tips: Du kan vælge at bruge en krydderurt eller blande flere forskellige slags.