Vandbakkelser med chantilly-creme og ribsgele

Foto: Jes Buusmann

Vandbakkelser med chantilly-creme og ribsgele - opskrift fra Hendes Verden

Vandbakkelser med chantilly-creme og ribsgele

Vandbakkelser med skønt fyld er en lækkerbisken, som får tænderne til at løbe i vand på de fleste af os. Prøv denne mormorklassiker, der er en gevinst på ethvert kaffebord.

star star star star star
Ikke nok bedømmelser
×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

printer Print
plate 12 stk.
Ingredienser

Vandbakkelsesdej:
2½ dl vand
100 g smør
100 g hvedemel
1 knsp. salt
2-3 æg
Chantilly-creme:
½ liter piskefløde
korn af 1 vaniljestang
4 spsk. flormelis
1 dl ribsgele
Pynt:
sigtet flormelis

  1. Kog vand og smør sammen i en gryde. Kom alt hvedemelet i på en gang, og rør, til dejen slipper gryden. Tag gryden fra varmen, og rør salt i, køl dejen lidt af. Pisk æggene i dejen at ad gangen med en håndmikser. Pisk evt. æggene let sammen inden, så er det nemmere at tilsætte dem lidt ad gangen. Dejen skal være så fast, at den ikke flyder ud på pladen, så hold evt. lidt æg tilbage.
  2. Sæt dejen på en plade med en ske i små toppe. Der skal bruges ca. 2 spsk. dej pr. top. Vandbakkelser hæver meget op, så der skal være god afstand imellem dem.
  3. Bag vandbakkelserne ved 200 gr. i ca. 25-30 min. på midterste ovnribbe. Åbn ikke ovnen de første 15 min., så falder vandbakkelserne nemlig sammen. Afkøl kagerne. 
  4. Pisk fløden til skum, og smag den til med udskrabede vaniljekorn og flormelis. Skær vandbakkelserne over, og fyld dem med skummet. Kom også 1 tsk. ribsgele i hver. Pynt med sigtet flormelis på toppen.
star star star star star
Ikke nok bedømmelser
×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Se, hvad vi ellers skriver om: Dessert og Vandbakkelser