Dumle slikkepinden kan købes igen
SPONSORERET indhold

Dagens bedste nyhed: Dumle slikkepinden vender tilbage

Der er gået et år siden Fazer, producenten af den populære Dumle slikkepind, pludseligt meldte ud, at de ikke længere ville producere slikkepinden. Maskinen, der producerede slikkepinden, var simpelthen blevet for svær at reparere.

Af: Hanne Bang Foto: Presse
20. jan. 2022 | Mad | ALT.dk

Adspurgt dengang meddelte Fazer, at man ville arbejde på at finde en løsning. Christina Frænde, Marketing Manager hos Fazer Danmark, sagde således:

"Vi ved, at slikkepinden er elsket af mange, og vi vil selvfølgelig fortsætte vores bestræbelser på at finde en måde at producere en ny version af den klassiske slikkepind igen i fremtiden, men nu er det tid til at sige farvel til den gamle."

Det skabte en bølge af reaktioner landet over, og på hovedkontoret i Finland modtog de breve fra danske skoleklasser, der i både ord og tegninger udtrykte ønske om at få slikkepinden tilbage. Og nu ser det ud til, at der er fundet en løsning:

"Sidste vinter, hvor beslutningen blev taget, var der ingen løsning på, hvordan vi kunne fortsætte produktionen af Dumle slikkepinden, da maskinen krævede tiltagende reparationer. Men vi har nu fundet den rette ekspertise til at forlænge maskinens levetid, og efter en dedikeret indsats kan vi nu sikre den unikke smag og konsistens, som Dumle slikkepinden er kendt for," siger Hans Christian Ulrich, Direktør i Fazer Danmark. 

Og direktøren retter også en stor tak til de danske Dumle-fans:

"Indsatsen for at finde en løsning på problemet med produktionen blev uden tvivl accelereret, som følge af især de mange danskeres reaktion på, at slikkepinden blev taget af hylderne. Det var virkelig noget, der gav genlyd på hovedkontoret i Finland. Så vi skylder i virkeligheden de danske Dumle-fans en stor tak"

Hans Christian Ulrich, Direktør i Fazer Danmark.

Ifølge producenten kommer Dumle slikkepinden tilbage på hylderne i løbet af de kommende uger. Lige i rette tid til at ende på et fastelavnsris eller to...

Anbefalet til dig