Yolandi Carrs inspirerende hjem
SPONSORERET indhold

Eksotiske detaljer: Pift dit hjem op med sydafrikanske noter

Du kan tage Yolandi Carr ud af Cape Town, men du kan ikke tage Sydfrika ud af Yolandi. På en skråning syd for Bergen i Vestnorge har hun skabt et hjem med en eksotisk blanding af nordisk og sydafrikansk kultur.

Af: Maria Aarli-Grøndalen Foto: Anne Bråtveit
15. mar. 2018 | Bolig | ALT for damerne

Det er snart ni år siden interiørdesigner Yolandi Carr flyttede til Norge for at bo sammen med sin engelske mand, Colin Carr, der er dykker i Nordsøen. Da hun satte fødderne på vestlandsk jord begyndte hendes hjerte at banke lidt hurtigere for den stejle og billedskønne natur rundt om Haug­landssundet syd for Bergen.

Yolandi Carr, 49 år, interiørdesigner og indehaver af virksomheden My Bespoke Lifestyle. Foto: Anne Bråtveit.

– Vi var til en fest herude, da en veninde fortalte mig, at der var en grund til salg i nabolaget, fortæller Yolandi, som efterfølgende gik ned for at se grunden.

Da hun stillede sig midt på skråningen og betragtede udsigten ud over det blikstille sund med røde og grønne bådehuse langs vandet og gårde med klokkefår på jordene, besluttede hun sig.

LÆS OGSÅ: Sådan vælger du de rette kunstværker til dit hjem

Det hvide køkken fra Kvik har en bordplade langs vinduet og mod spisestuen i massivt eg, mens køkkenøen har bordplade i lys granit. Barstolene er fra Hay. Skiltet over vinduet ”Many have eaten here, few have died” er en gave fra en god veninde. Foto: Anne Bråtveit.

– Det var magisk. Jeg blev fortryllet af udsigten og har gjort alt for, at den skal være synlig fra så mange steder i huset som muligt, fortæller hun.

Yolandi er uddannet interiørdesigner og er indehaver af interiørfirmaet My Bespoke Lifestyle – eller "min skræddersyede livsstil", som det betyder på dansk. For netop skræddersyning af hjem efter beboernes behov og personlighed, er hemmeligheden bag ethvert rart hjem, mener hun.

LÆS OGSÅ: Becker Maling - Få bedre søvn med farver i dit soveværelse

Sofaerne er fra Brdr. Andersson Møbler. Puderne er fra Chhatwal & Jonsson og Voyage, og træbakken på bordet er fra Riviera Maison. Bordet med fire hjul er fra en butik, som ikke længere findes. Tæppet er fra Ikea og vasen fra Aytm.dk. Foto: Anne Bråtveit.

Åbne løsninger

Hjemmet er bygget i tre niveauer med kig gennem rummene.

– Vi kan godt lide at have mange venner på besøg samtidig, så det var vigtigt for os at skabe et hjem, der giver plads til at være social, og til det fungerer åbne løsninger i fællesarealerne bedst, siger Yolandi.

Hendes møde med det vestlandske klima er en historie for sig selv. Det er noget helt andet end Cape Town, hvor hun voksede op. Alligevel er hun glad for at koble inde- og uderum sammen – også i Norges kolde klima.

Der er eget bad, walk-in-closet og direkte udgang til balkon fra soveværelset. Billederne over sengen er fra en gammel Pirelli-kalender med Sophia Loren. Foto: Anne Bråtveit.

– Jeg overvejede at dække terrassen med tag. Men det ville have været på bekostning af lysindfaldet. Og er der en ting, du ikke må begrænse, når du bygger i Norge, så er det naturligt lysindfald, siger Yolandi.

LÆS OGSÅ: Gammelt og smukt: Kom indenfor i arkitektens blå laboratorium

Der måtte tredobbelt isoleret glas til, for at huset ikke skulle lide unødvendigt varmetab på grund af alle vinduerne. I spisestuen består den fem meter brede væg ud mod terrassen af glasdøre. De skubbes til side, når vejret tillader det, således at arealet i spisestuen mere en fordobles. Dette er typisk for byggestilen i Cape Town.

Grillen er importeret fra Sydafrika, og Yolandi bruger den året rundt. Grillen er monteret i en pibekonstruktion, der gør, at der hverken kommer røg eller lugt indendørs, forklarer hun. Foto: Anne Bråtveit.

Yolandi har desuden importeret en sydafrikansk indbygget kuglegrill, som er monteret i spisestuen. Grillen eller Braai, som den kaldes i Cape Town, gør at hun kan få ordentlig røget grillsmag til måltiderne året rundt, selvom det hagler udenfor.

– Håndværkerne kløede sig kraftigt i håret, da de så grillen. Sådan er det jo, når man vil have noget, som absolut ikke er standard indenfor. Men det bør ikke holde os fra at udfordre normerne. Det meste kan tilpasses lokale byggeforeskrifter. Hjemmet bør så vidt muligt opfylde dine drømme, siger Yolandi, der er meget detaljeorienteret.

Langs trappen op til tv-stuen slipper der masser af naturligt dagslys. Lamperne er fra Ikea. Foto: Anne Bråtveit.

– Detaljerne er ekstra vigtige, når du bygger moderne. Det handler om funktionalitet og åbne kig lige så meget som æstetik. Hvis du ikke har lagt nok arbejde i detailplanlægningen, vil alle fejlene råbe ad dig i tiden derefter. 

Anbefalet til dig