Margaux Alexandra
SPONSORERET indhold

Sådan gør du de bedste udsalgs-kup

Butikkerne fyldes med ivrige udsalgs-jægere, trætte salgsassistenter og endeløse bunker af tøj fra sidste sæson. Her er vejen til succes.

Af: Kristian Hindø-Lings Foto: Franne Voigt
02. jan. 2019 | Mode | Eurowoman

Kan du heller ikke overskue stress og jag, når du shopper? Så kan det være en god idé at tjekke de mange store, gode og prisstærke webshops ud, hvor du kan handle hele verdens udvalg fra din sofa.

LÆS OGSÅ: 10 ting, du skal købe på udsalg

Det er uhyggeligt vanedannende, at shoppe på nettet – klik, klik, klik og så er kurven fuld af lækre varer, klar til at blive leveret på dit trappetrin. Ingen lange køer og bedst af alt ingen lurende skyldfølelse i maven, når den halvsure ekspedient tørt meddeler, at chippen på dit Dankort er for brugt til at kunne læses.

Her kan du undgå skrig, råb og frustrationer, men shoppe i fred og ro, når vi giver dig vores syv ultimative udsalgstips til en succesfuld omgang! Sådan sparer du altså på kronerne, når du opdaterer din garderobe. Jo, det kan godt lade sig gøre.

11 råd, der hjælper dig godt igennem udsalget – og giver dig de bedste kup:

  1. Skriv dig op til webshoppens nyhedsbrev. Alle webshops sender ugentligt nyhedsbreve pr. e-mail med tilbud og oplysninger om f.eks. datoer for et kommende udsalg. På den måde ved du, hvornår webshoppen åbner for udsalget og kan sidde klar til at klikke dig ind på siden som en af de første. Flere webshops giver også deres nyhedsbrevsmodtagere VIP-adgang til udsalg, så du kan komme allerførst til de gode tilbud.
  2. Udse dig ting på forhånd, som du har brug for. Hvis du udvælger dine køb på forhånd, undgår du den klassiske fejl med at købe spontant, fordi der er rabat. En god måde at gøre det på er at lave en ønskeliste på dine favoritwebshops, så sagerne ligger klar, når udsalget rammer.
  3. Gå efter klassiske items, der holder sæson efter sæson. Undgå at købe tendensprægede ting, der har været populære i den forgangne sæson, så du også kan bruge dine udsalgs-indkøb i den kommende sæson. Vi har fundet 10 gode køb, som sagtens kan tages videre ind i næste sæson – og næste, og næste her.
  4. Tjek bytteregler. Før du forkøber dig, er det altid en god ide at tjekke butikkens bytteregler, så du har muligheden for at bytte dine køb, hvis de alligevel ikke var dig. Hvis du køber varer online i danske eller europæiske netbutikker, har du altid minimum 14 dages fortrydelsesret fra den dag, varen bliver leveret til dig, samt mindst to års reklamationsret. Også på udsalg.
  5. Hav is i maven. Forsøg at vurdere, om dine udvalgte køb er brændende ønsker eller blot rare ting at have, før du klikker/bærer dem hjem, da mange butikker sætter deres udsalg endnu længere ned efter nogle uger. Sommetider kan du være heldig at spare endnu flere penge, hvis du venter lidt, men andre gange kan du også risikere, at dit udvalgte køb er blevet udsolgt.
  6. Find rabatkoder. Der er flere hjemmesider, hvor du kan finde rabatkoder, men husk at holde øje med udløbsdatoerne. Oftest vil den hurtigste vej til de nyeste rabatkoder være en Google-søgning på kodeord som "discount voucher", "promotional code" eller "voucher code", samt navnet på den netshop du vil handle i.
  7. Få en spion. På sitet Shop It To Me, kan du få en robot til (gratis) at scanne nettet for dig efter udsalg med dine yndlingsmærker.
  8. Lad dig ikke forblænde af et designernavn. Når du står i en butik og er ved at lade dig forblænde af en dyr designersag, så spørg dig selv, om du ville være lige så forelsket i vidunderet uden det dyre brand i nakken. Hvis du oprigtigt kan overbevise dig selv om, at dit nye køb også ville være interessant uden et designernavn, står du muligvis med et godt og langtidsholdbart køb.
  9. Kend dit budget. Når du shopper på tilbud eller udsalg, skal du altid spørge dig selv, om du ville gide købe det pågældende produkt til fuld pris (hvis du havde råd). Hvis du ikke gad spendere det fulde beløb, er der heller ingen grund til at spendere det halve.
  10. Shop med den rette makker. Hvis du shopper med andre, er det vigtigt, at jeres indbyrdes statusforhold er relativt ligeværdigt. Du gider ikke ende med at skulle bytte alle de ting, du købte for at imponere et andet menneske. Eller føle dig presset til at købe noget, fordi en andens mening betyder lidt mere end din egen. Tilsvarende gider du ikke modtage komplimenter om din numse, som er halvhjertede og muligvis usande, når du er ved at finde dine nye jeans.
  11. Lyt til din mavefornemmelse. Slå til, når du forelsker dig på stedet. Du kan vitterlig finde ægte kærlighed ved første blik, og det er så bittert at leve resten af livet (eller sæsonen) i længsel.

Bonus: Spørg dine yndlingsbutikker, hvornår de har udsalg næste gang, så du ved præcis, hvornår du kan gøre et kup.

Anbefalet til dig