Julegaveideer til hele familien
SPONSORERET indhold

Julegaveguide: Her er 8 sjove bud

Det kan godt være, at din familie og dine venner er smukke indeni. Men nogle af dem kunne godt trænge til lidt serum og farve i kinderne. Her er de bedste bud på pakker, der forskønner.

Af: Marie Lodberg Foto: Getty Images
04. dec. 2021 | Mode | Eurowoman

Habiba Makeuptaske

Din storesøster

Hun har haft sin makeuppung lige siden, hun flyttede hjemmefra. Jeres mor købte den i Føtex, og i den lå en øjenskyggepalet og en ­changerende laksefarvet læbestift. Det gør der stadig. Men nu er det på tide, at den nussede lille satintaske bliver skiftet ud. Den skal være med prikker. Sgu.

Makeuppung fra HABIBA, 299 kr.

LÆS OGSÅ: 3 tendenser, du roligt kan iklæde dig denne sæson

Hermes læbestift

Din mor

Farven på hendes tænder er med årene begyndt at ligne elfenben. Og hun ved det godt. Når hun bruger tandstikken, som hun har i sin lomme, og som hun tager frem hurtigere, end Clint Eastwood som Dirty Harry griber sin pistol, dækker hun altid for sin mund med den anden hånd. Men de gule pløkker kan ingen hånd skjule. Til gengæld kan en rød læbestift med en blå undertone hjælpe med optisk bedrag.

Læbestift i farven Rose Magenta fra HERMÈS, 555 kr.

David Mallett Beard Balm

Din far

Alt, alt, alt for sent har din far groet sig et fuldskæg. og nu er hipsterskæg for længst passé. Men hvad kan du gøre? Du tager jo ikke trimmeren frem over andestegen. Du ser din far for den gode mand, han er, og kommer ham i møde med en skægbalsam, så de strittende grå skæg lægger sig blødt om det store kæbeparti.

Beard Balm fra DAVID MALLETT, 199 kr.

juhldal_natursæbe no 1.jpg

Din veninde

Når du er på besøg og går ud på badeværelset, minder hun dig om, at du kun må tage ét pump af Aesop-sæben. I griner. Men I ved begge, at hun mener det. Hun skal have, hvad der faktisk godt kunne være Aesops forgænger. En dansk sæbe med urter, bergamotte, lavendel og rosentræ. Så går regnskabet også op. For du tager altid tre pump.

Natursæbe fra JUHLDAL, 100 kr.

LÆS OGSÅ: 8 gaver til hende, der går op i beauty og personlig pleje

clarins_double serum eye.jpg

Din svigermor

Med sin evige mistro – over for din tilberedning af and og sauce, dit valg af sneakers fremfor pumps og dine æggeskalsgule køkkenvægge fremfor beige – føler du altid, at du har hendes øjne i nakken. Så det, der kan blødgøres, skal blødgøres. Øjenserum er svaret.

Double Serum Eye fra CLARINS, 500 kr.

Prada Luna Rossa Ocean

Din kæreste

"Kan du stave til Prada, skat?" har du forsøgt dig, når din kæreste har scrollet rundt på diverse webshops i de sene aftentimer for at finde en gave til dig. Dine forventninger er ikke høje. Du kom til at se, at der ligger en mail fra Spejdersport i hans indbakke. Nu har du købt en Prada-duft til ham. Så er du sikker på, at det italienske modehus flytter ind hos jer juleaften.

Luna Rossa Ocean, edp 50 ml fra PRADA, 530 kr.

Byredo Vanity Cabinet

Din lillesøster

Der var engang, hvor hun skreg af glæde, da du gav hende et dukkehus i julegave. Nu går hun rundt i crop top og kunstige øjenvipper. Hun er skidesjov og viser dig det nye ude på internettet, så du ikke føler dig alt for boomer-agtig. Hun fortjener det bedste (og bedre stil), så hun får beauty-boksen med læbestift, mascara og andet ansigtsmaling fra drønsmarte svenske Byredo. Og du taler med din bankrådgiver en anden dag.

Beautyboks fra BYREDO, 9.500 kr.

LÆS OGSÅ: 8 fine julegaver til hende

weleda_body lotion.jpg

Din tante

Nu skal du ellers love for, at du kommer til at redde tantes jul og de fiskeskælsskinneben, hun har erhvervet sig på grund af al den vandaerobic. Hun skal have nyeste skud på stammen inden for Skin Food-porteføljen. De schweiziske urtetyper hos Weleda har nemlig opfundet en bodylotion med beroligende kamille og morgenfrue og fugtgivende stedmoderblomst.

Skin Food Body Lotion fra WELEDA, 179 kr.

Anbefalet til dig