Thomas og Mette i "Gift ved første blik"
Foto: DR / Brian Lichtenstein
"Gift ved første blik"-Mettes børn havde ét krav til Thomas
Der var fuld opbakning til brylluppet fra Mettes børn, som selv fik lov til at vælge, om de ville være en del af tv-programmet.
Mette Overmark kunne ånde
lettet op, da hun arm i arm med sin far satte kursen mod Thomas Clausen i ”Gift ved
første blik”. Hendes første indtryk var, at han så rar ud, og hun følte sig
tryg. Thomas var hurtig til allerede i bryllupstalen at konkludere, at hvis han
skulle beskrive sin type, så var det Mette.
LÆS OGSÅ: Det vidste du ikke om eksperterne i "Gift ved første blik"
Artiklen fortsætter efter videoen.
Den største forskel på Mette og Thomas er, at Mette har børn, og Thomas har ingen børn, men han ville gerne have en partner med børn. Og Mettes børn var ikke i tvivl om, hvad det vigtigste for dem var. Mette har Frederikke på 9 år, Viktor på 13 år og Josefine på 15 år.
- De vil bare gerne have en, der passer på mig, og som er sød og rar og også har lyst til at være en del af dem. Men det vigtigste for dem er bare, at jeg har det godt, fortæller Mette.
Efter vielsen fik
Thomas lov til at hilse på Mettes to døtre, Frederikke og Josefine, og Thomas lovede at passe godt på deres mor.
- Jeg har jo tre
børn, og jeg lod det være op til dem. De har sådan en alder, og vi har også
noget historik, som gør, at vi taler meget om tingene, og vi er meget tætte
alle sammen. Normalt er de jo ikke en del af mit datingliv, men nu var det her
ligesom next level af mit datingliv. Men da jeg så fandt ud af, jeg skulle være
med, så sagde jeg det til dem og deres far, og så lod jeg det være op til dem
selv, hvor meget de havde lyst til at være med i, fortæller Mette og tilføjer:
De bakkede alle op om projektet og heppede på deres mor, de valgte selv om de ville være en del af det på tv eller ej. Mettes synes, det er en stor styrke selv at mærke efter, hvad man vil og ikke vil. Det var hendes projekt og ikke børnenes - så det var op til dem selv, om de ville være med i programmet.
I programmet fortæller Mette kort, at hun har haft brystkræft, og hun lægger ikke skjul på, at det var en hård tid og kamp for både hende selv og børnene.
Sygdommen blev opdatet i slutningen af 2020, og det var en aggressiv brystkræft, som sendte hende ud i et hårdt og langt behandlingsforløb med kemo og operationer.
- Det har jo selvfølgelig gjort, at jeg i en lang periode ikke har datet og i en lang periode har været sindssygt begrænset, fordi det var svært at komme tilbage, når man er en helt ny udgave af sig selv og lige skal finde ud af, hvad er egentlig hoved og hale i mig og lige skal lande i det, før man er klar til at åbne op for et nyt menneske, fortæller Mette.
Fordi hun var syg under corona, stod Mette meget alene i løbet af behandlingerne og det, hun gennemgik, hvilket gjorde det ekstra svært mentalt.
Hun er ikke i tvivl om, at det var børnene og det faktum, at hun skulle være noget for dem, der fik hende ovenpå igen efter det voldsomme forløb. Det var hendes anker, og hun ville for alt i verden stadig være mor med stort M.