Lasse og Dorthe i "Gift ved første blik"
Foto: DR/Brian Lichtenstein
Det stærkeste match i "Gift ved første blik": Ikke overraskede
Både Dorthe og Lasse fornemmede med det samme det stærke match, som eksperterne også påpeger.
Der er lagt op
til et brag af en sæson i premieren på “Gift ved første blik”, da programmets
eksperter kalder Lasse og Dorthe for det stærkeste match, der nogensinde har
været.
LÆS OGSÅ: Katerina Pitzner: “Jeg hældte hele bordets indhold i hovedet på ham og sagde bare: Fræk Tinder-profil”
Artiklen fortsætter under videoen.
Det kunne være
lidt af et pres, men heldigvis for parret selv har de ikke hørt eksperternes
dom før nu, hvor de ser afsnittet. Men det bekræfter dem i den følelse, de
selv fik ved deres første møde.
- Det er skønt og ret vildt at høre eksperterne sige,
vi er det stærkeste match i programmets historie, men kemien imellem os kan vi
heller ikke skjule, da vi ser hinanden for første gang. Jeg er helt sikker på, der
både var fyrværkeri og hvide duer, fortæller Dorthe og tilføjer:
- Jeg blev enormt lettet og glad, da jeg ser ham. Jeg
synes, han var så flot, som han stod der med et stort smil på. Det
overraskede mig at mærke kemien så hurtigt mellem os. Jeg følte mig så heldig over
at blive matchet med Lasse.
Lasse var lige så
begejstret som Dorthe for matchet, og han er ikke overrasket over eksperternes
dom.
- Det
er jo ikke en konkurrence med nogen, men det er en blåstempling af den kemi,
der bare sprang som en bombe foran os. Så det gav rigtig god mening, da vi
hørte det. Det var den følelse, vi selv stod med, fortæller Lasse, som især
fremhæver Dorthes øjne og smil ved det første møde.
Han fortæller, at
udover at have en god kemi er de meget ens på mange punkter og er også gået ind
i programmet med mange af de samme overvejelser.
Allerede da Lasse
og Dorthe fangede hinandens blik for første gang, følte de sig trygge i
relationen og kunne instinktivt slappe mere af til trods for nerverne, der var
forbundet med hele det eksperiment, de havde kastet sig ud i.
HAR DU PRØVET VORES SPIL?