350.000 danske kvinder lider af denne usynlige folkesygdom

Du tænker sikkert ikke over dine knogler til daglig, for de er der jo bare, og indtil videre virker de, som de skal: De holder dig stående og gående og kan stort set holde til alt det, du byder dem. Men du skal huske at passe på dine knogler, ellers kan de blive så svækkede, at du kan risikere at få knogleskørhed, hvilket vil sige, at dine knogler kan brække ved selv den mindste belastning.

Knogleskørhed − også kaldet osteoporose, svækker knoglerne indefra, gør dem porøse og så afkalkede og skøre, at de let brækker. Der er ingen særlige faresignaler eller ydre tegn på knogleskørhed hos dem, der har sygdommen, og det er derfor ofte først, når man fx brækker en ryghvirvel eller får et hoftebrud, at sygdommen opdages. Disse brud koster livskvalitet og kan i værste fald få fatale konsekvenser.

En af dem, der har mærket på egen krop, hvordan det er at have knogleskørhed uden at vide det, er Anne Zachariassen. Hun var på tur til New York med sit gospelkor, men vidste ikke på det tidspunkt, at hendes knogler var svækkede. Men det fandt hun ud af med et brag.

"Jeg faldt ned af en repos på en restaurant og brækkede ryggen to steder. Jeg kunne ikke rejse mig og havde ikke engang luft til at kalde på min mand. Da jeg kom til Danmark, konstaterede min læge, at skaden var alt for voldsom i forhold til faldet. Han sendte mig til røntgen og DXA-scanning, hvorefter jeg fik konstateret knogleskørhed", fortæller Anne Zachariassen til Osteoporoseforeningen.

Læs også: 7 myter om knogleskørhed

Knogleskørhed kan ramme alle

Op mod 650.000 mænd og kvinder over 50 år har osteoporose, også kaldet knogleskørhed. Men kun en brøkdel er diagnosticeret og i behandling for sygdommen, og det efterlader op mod 500.000 med knogleskørhed uden at vide det.

Ifølge Osteoporoseforeningen får omkring 20 danskere hver dag et hoftenært brud. Hver tiende af dem dør inden for 30 dage, og omkring 30% dør inden for et år. Det svarer til, at der hvert år er 2.160 danskere, som dør inden for et år efter et hoftebrud.

"Mørketallet er enormt, og der er udsigt til, at vi både får flere med knogleskørhed, og flere der lever i uvished om det, hvis ikke vi gør noget. Befolkningssammensætningen ændres i Danmark i retning af flere ældre, og der er stadig alt for mange danskere med knogleskørhed uden at vide det. Det er en skam, for når først bruddet opstår, får folk en ringere livskvalitet," siger Landsformand for Osteoporoseforeningen, Ulla Knappe.

Det er mænd og kvinder i alle aldre, som rammes af knogleskørhed. Man bør være særlig opmærksom, hvis der er knogleskørhed eller rygsammenfald i den nærmeste familie. Anne Zachariassen har formentlig arvet sin knogleskørhed fra nærmeste familie.

"Min mormor havde knogleskørhed i voldsom grad og havde faktisk tabt meget af sin højde. Af den grund var min mor bekymret, og hun var igennem en længere udredning, men havde ikke knogleskørhed. Og derfor havde jeg slet ikke skænket det en tanke, at jeg kunne være i risiko," fortæller Anne Zachariassen, der altid har været frisk, normalvægtig og levet et sundt liv.

Du tænker måske, at knogleskørhed kun rammer ældre mennesker. Men hvis du vil have en stærk krop hele livet, er det en rigtig god idé at passe på dine knogler allerede nu.

Omkring halvdelen af de ramte med knogleskørhed har arvet sygdommen fra nærmeste familie. Men fysisk inaktivitet, usund kost, mangel på kalk og D-vitamin, rygning, for meget alkohol, forskellige sygdomme og deres behandling kan også give knogleskørhed. Omvendt kan sund kost og godt med motion virke forebyggende mod sygdommen.

Læs også: 10 tegn på at du mangler D-vitamin

Nu kan du teste dig selv

Det er vigtigt at have kendskab til, om man har knogleskørhed eller er i risiko for at få det, da sygdommen både kan forebygges og behandles. Derfor har Osteoporoseforeningen søsat en ny kampagne, der skal gøre os opmærksomme på den usynlige folkesygdom, derudover har patientforeningen udviklet en test, som kan give hurtig viden om risikoen for knogleskørhed og belyse et eventuelt behov for at blive skannet for sygdommen.

"Har man knogleskørhed, så brækker eksempelvis håndled, ryg og hofter uforholdsmæssigt let, og det går ud over den enkeltes livskvalitet. Det er ærgerligt, hvis der skal en brækket knogle til, før man opdager sygdommen, når de fleste kan nå at gøre meget for at forebygge knogleskørhed, inden det går så galt," siger Ulla Knappe.

Hun og patientforeningen opfordrer os derfor til, at man besøger knogletest.dk og tager testen, så man kan få mere viden om knogleskørhed og samtidigt finde ud af, om man selv er i risiko for at have eller udvikle det. 

Kilde: Osteoporoseforeningen