6 vigtige hormoner, du skal kende til
Er din krop i balance? Det bestemmer dine hormoner, som styrer alt fra din kost og søvn til dine chancer for at blive gravid. Her er nogle af dem, du skal kende.
KØNSHORMONER
De kvindelige kønshormoner østrogen og progesteron styrer vores cyklus. I begyndelsen af vores cyklus, som starter på første menstruationsdag, producerer kroppen østrogen. Det er det hormon, der får livmoderslimhinden til at vokse, så den bliver modtagelig over for et befrugtet æg. Efter ægløsning dannes progesteron, som påvirker cellefunktionen i livmoderen, så der er næring til et eventuelt befrugtet æg. Det er også progesteron, der får slimhinden til at stoppe med at vokse igen, så din cyklus starter forfra, hvis du ikke bliver gravid. Desuden producerer alle kvinder også det mandlige kønshormon testosteron, men i mindre grad end mænd. Når overgangsalderen indtræffer omkring 50-årsalderen, er det, fordi hormonproduktionen stopper, og vi ikke har flere æg, men for nogle begynder hormonsystemet at skrante allerede mellem 35 og 40 år. Den såkaldte præ-menopause kan betyde dårligere søvn, kraftigere og mere smertefulde menstruationer, og at vi ikke længere har ægløsning hver måned.
KORTISOL
Der er ikke ret meget godt at sige om hormonet kortisol. Godt nok er det med til at styre vores kulhydrat-, fedt- og proteinstofskifte og kan desuden have en anti-inflammatorisk effekt, men først og fremmest er det kendt som stresshormonet. For højt indhold af kortisol igennem længere tid kan svække din hukommelse, give dig søvnbesvær, gøre dig trist og irritabel og reducere dannelsen af kønshormon. Fik vi nævnt, at højt kortisolniveau desuden kan give udslæt og akne?
SE OGSÅ: Kvinde, kend dine hormoner & mærk forskellen
INSULIN
Insulin er vigtigt, fordi det hjælper sukkerstofferne med at komme fra blodbanen og ind i vævene, så cellerne får tilført energi. Personer med diabetes 1 producerer ikke selv insulin, mens man, hvis man har diabetes 2, ikke udnytter insulinet i kroppen godt nok. Man taler indimellem om gode og dårlige hormoner, og insulin hører, sammen med kortisol, til de dårlige hormoner. Godt nok er hormonet uundværligt, men er niveauet for højt, kan det medføre fx overvægt og fertilitetsproblemer.
STOFSKIFTEHORMONER
En samlet betegnelse for nogle af de vigtigste hormoner, fordi det er dem, der sørger for, at vi overhovedet kan danne kønshormoner. Har du for lavt stofskifte, vil du også have problemer med at danne de tre kønshormoner.
SE OGSÅ: Hormnoner - ven eller fjende?
SEROTONIN OG MELATONIN
Serotonin bliver ofte omtalt i forbindelse med stress, og det er der en god grund til. Serotonin kaldes nemlig for vores lykkehormon, og er der ubalance i det, påvirker det vores sindstilstand. Hormonet er et signalstof, der produceres i bl.a. hjernen, tyndtarmen og blodpladerne. Serotonin i hjernen fungerer som en såkaldt transmitter mellem nervecellerne, og det er denne funktion, som antidepressiv medicin påvirker ved at få nervecellerne til at frigive mere serotonin. Et for højt niveau af serotonin kan give os uro, rysten, feber, svedtendens og kramper, mens et for lavt niveau kan give cravings og på den måde forstyrre appetitten. Serotonin bliver omdannet til hormonet melatonin, som er vores søvnhormon, når vi lægger os i et mørkt lokale for at sove. Melatonin er essentielt, fordi det sender signaler til hjernen om at genopbygge kroppen, mens vi sover.
OXYTOCIN
Måske det mest positive hormon i din krop, fordi det udskilles ved (lange) kram og berøring. Kvinder danner i øvrigt dobbelt så meget oxytocin som mænd, når vi krammer. Hormonet udskilles særligt ved fødsler og er det hormon, der får mor og baby til at knytte sig til hinanden. Det er derfor, man ofte lægger en baby født ved kejsersnit hud mod hud så hurtigt som muligt, så der dannes masser af oxytocin hos moderen. Hormonet har desuden nogle positive sideeffekter. Bl.a. gør det dig mindre modtagelig over for sygdom, virker beroligende og modvirker stress og tristhed.
Kilder: Caroline Fibæk, Netdoktor.dk,