Denne træningsform booster din sexlyst

Denne træningsform booster din sexlyst

Her er træningsformen, der giver et bedre sexliv. Og som om det ikke var nok, har den også andre fordele. Se hvilke her.

Yoga booster din sexlyst

Undersøgelser har vist, at 12 uger med semiintensiv yogatræning giver større lyst til sex og større tilfredsstillelse under sex. For både mænd og kvinder faktisk. Den helt fysiologiske forklaring er, at yoga øger blodgennemstrømningen i kroppen og derfor også i kønsdelene og styrker musklerne i underlivet. Den bedste øvelse, hvis du skulle være interesseret i at afprøve det derhjemme, er at sidde med fodsålerne samlet og knæene ud til siden, mens du prøver at få knæene i gulvet. På yogasprog hedder øvelsen Baddha Konasana.

Kilde: Dailyburn.com

Yoga virker udrensende

70 procent af kroppens udrensning sker gennem åndedrættet. Den dybe vejrtrækning hjælper dig til at ilte din krop og dermed også dit blod, dine organer og dine celler, som bringer ekstraenergi til hele dit system og støtter en dyb udrensning i kroppen. På celleplan regulerer yogaen din evne til at tage nyt liv ind og rense gammelt ud.

Kilde: Fitliving.dk

Yoga får dig til at vælge sundere

Generelt er træning sundt. Men yoga har den bonus, at du kan blive bedre til at træffe sunde valg. Den øgede kropsbevidsthed hjælper dig til at høre kroppens signaler, og dermed kan du i højere grad mærke, hvad kroppen har brug for, og hvad den ikke bryder sig om. Får den det bedst efter en pose Piratos eller efter en håndfuld mandler – efter et par grillpølser eller efter en grøn salat?

Kilde: ALTfordamerne.dk

Yoga er sundt for vægten

Yoga balancerer dit stofskifte og sætter gang i fordøjelsen, og derfor kan du godt tabe dig ved at dyrke yoga. Ud over at mange øvelser masserer mave- og tarmsystem og dermed direkte stimulerer fordøjelsen, så giver den mentale ro din krop mulighed for at bruge energien de „rigtige" steder. Desuden oplever mange, at de ændrer kostvaner og begynder at spise sundere og måske mindre, fordi de pludselig mærker deres krop, og hvad den har brug for.

Kilde: Fitliving.dk

Yoga er det perfekte træningssystem, fordi du får trænet hele kroppen. I både mere statiske yogaformer som hatha, hvor du arbejder længe i en stilling ad gangen, og mere dynamiske yogaformer som vinyasa eller ashtanga, hvor stillingerne kædes sammen, og du bevæger dig med åndedrættet, bærer du din egen kropsvægt. Du vil derfor styrke dine ben, dine balder, kernemusklerne omkring taljen, skuldre og arme, Også små muskler, du aldrig får fat i ved løb eller spinning kommer på arbejde i yoga, f.eks. i balance-stillinger. Stil dig på et ben, luk øjnene, og mærk efter…

Kilde: ALTfordamerne.dk

LÆS OGSÅ: 10 grunde til at dyrke yoga

LÆS OGSÅ hos Fitliving.dk: Boost din energi med kontoryoga

LÆS OGSÅ hos Fitliving.dk: Boost dit selvværd med yoga