-
Der er fart på denne uge, viser både astrologi og tarot - men tre råd kan hjælpe os
-
Denne uge skifter energien markant - og det kan betyde skift i kærlighed og relationer
-
Er du frisk på en challenge? Nillou opfordrer os til at gøre dette i en uge
-
Krystaller: Sådan kan du bruge de helende energier i din hverdag
-
Mia kan tale med dyr og beroliger kæledyrsejere: ”Dyr frygter ikke døden”
-
Sådan fungerer 'face reading': Det siger dit ansigt om din personlighed
-
Jeg er bange for at vælge forkert i min karriere
-
Styrk forbindelsen til din skytsengel – sådan beder du om tegn
Gun-Britt Zeller: Jeg lever efter 80-20-princippet
En perfekt morgen for Gun-Britt Zeller består af bananpandekager og TRX-træning. Hun er for nylig fyldt 70 år, men det er ikke ensbetydende med mindre træning – tværtimod.
Hvordan giver du dig selv den bedste start på dagen?
"Det gør jeg ved at træne! Det er helt klart den bedste start på dagen for mig at køre i Powerhouse Cph og træne fra morgenstunden. Jeg kan mærke en positiv forandring i min krop, når jeg starter morgenen med det. Mit humør er bare bedre på de dage, hvor jeg får trænet."
Hvordan holder du dig i form?
"Jeg træner TRX, træning med vægte kombineret med cardio og reformerpilates. Jeg træner fem gange om ugen og skifter mellem de forskellige former. Jeg har altid trænet så mange gange om ugen, og jeg kan rigtig godt lide at skifte mellem de forskellige instruktører, så jeg prøver lidt af hvert."
Har dit forhold til sundhed ændret sig med tiden?
"Jeg synes altid, at jeg har været optaget af træning som en del af at holde mig sund. Med hensyn til mad er jeg med årene blevet endnu mere bevidst om, at det er vigtigt at spise rigtigt – også for ikke at opleve sukkertrang. Jeg lever efter et 80/20-princippet. Det vil sige, at jeg i hverdagene tænker over, hvad og hvor meget jeg spiser, mens jeg i weekenden kan spise præcis det, som jeg vil. Det fungerer for mig. Med alderen er det sværere at holde vægten, så derfor er det vigtigt at have et godt forhold til, hvad der fungerer for en med hensyn til mad og træning."
Hvilken vane vil du helst ændre?
"Kaffe og croissanter! Jeg drikker for meget kaffe, og min mand, Torben, elsker croissanter, så han får mig overtalt."
Hvad er dit bedste råd til en sund hverdag?
"At vinterbade, træne og spise god morgenmad. Jeg starter altid min morgen med en pandekage lavet af bananer og æg med skyr og bær på. Det er en god start på dagen."
Hvornår føler du dig mest sund?
"Når jeg har trænet og spist sundt. Jeg kan rigtig godt lide at kombinere min træning i Powerhouse med at gå lange ture i Tisvilde Hegn og blandt andet plukke svampe. Og så kan jeg godt lide at tilberede svampene, når jeg kommer hjem. Begge dele er også en god måde for mig til at slappe af mentalt. For når man skal finde svampe, tænker man ikke på andet end at finde dem. Og kantareller ristet i smør på panden serveret på nybagt brød, smager bare SÅ godt!"