Tjek om du har sværere ved at løbe end andre
Der er faktisk en videnskabelig årsag til, at nogle er bedre løbere end andre.
Nogle elsker at løbe, andregør ikke. Ifølge professor, overlæge og leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme, Bente Klarlund, er det
da også sådan, at vores kroppe egner sig bedre til nogle former for fysisk aktivitet end andre.
LÆS OGSÅ: Så sundt er det at gå en tur
– Man taler om to typer af muskelfibre. Og har du mange røde muskelfibre, også kaldet type et, vil du have talent for udholdenhedstræning i form af for eksempel langdistanceløb. Har du mange hvide muskelfibre, også kaldet type to, vil du være god til for eksempel sprint og styrketræning, siger hun. Din kropsbygning har derudover også en del at sige.
– Vil du være god til langdistanceløb, er det en fordel med lange ben og en lav fedtprocent, mens muskulatur omkring armene selvfølgelig er en fordel, når det gælder styrketræning, siger Bente Klarlund.
Hun påpeger også, at vores miljø spiller en rolle for, hvilken træning vi foretrækker.
– Du kan jo sagtens have mange type et-muskelfibre og lange lemmer, men ikke kunne lide at løbe, fordi du er overvægtig og har ledproblemer, siger hun, der på den anden side også mener, at selv personer med allerflest type to-muskelfibre ville kunne træne sig op til at løbe langt. Som hun siger:
– Jeg vil vove den påstand, at næsten alle kan træne sig op til at løbe et halvmaraton.
LÆS OGSÅ: Mangel på søvn dræber sexlysten + andre ting, der sker i kroppen, når du sover for lidt
LÆS OGSÅ: Så godt er styrketræning for dig: Se de 7 sundhedsgevinster
LÆS OGSÅ: Hvad sker i kroppen, når du har travlt?