Kan jeg tabe mig med yoga?
SPONSORERET indhold

Kan jeg tabe mig med yoga?

Se om yoga er en god metode til at tabe sig.

Af: Christina Bølling
15. aug. 2015 | Sundhed | ALT for damerne

Når bare pulsen STIGER, og musklerne arbejder, er det sådan set ligegyldigt, om du dyrker løb, crossfit eller yoga. Alene det, at du bliver forpustet, betyder, at du forbrænder kalorier, siger Susanne Lidang, der er aktuel med bogen "Vild med yoga" (People's Press). Hun underviser i den "stille" yogaform kaldet hatha, men har sammensat fem minutters intens cardioyoga (for hjerte og lunger, red.). Den kan laves alene, f.eks. som hurtige solhilsner, eller integreres i dit almindelige yogaprogram.– Korte spurter og intensitet betyder mere, end hvilken sportsgren du dyrker. Forskning i f.eks. intervaltræning ved løb kan overføres til al anden motion, understreger Susanne Lidang. Hun har selv "tabt fem-syv kilo i spejlet", siden hun begyndte at dyrke yoga for otte
år siden.

– Yoga er den motionsform, der har ændret min krop mest, og jeg kan se på
mine elever, at det samme sker for dem – du får en harmonisk krop, uanset om du som udgangspunkt er stor oppe eller nede. På tolv uger med yoga tre gange om ugen, kan du nå langt, lover hun og nævner et andet plus ved yoga og vægttab.

– Det holder i længden, fordi du får det bedre. Du kan mærke dig selv og stress-spiser ikke. Forresten medfører yoga som al anden motion også øget "efterforbrænding", så stofskiftet er forhøjet i adskillige timer, efter du har rullet måtten sammen.


LÆS OGSÅ: Prioritér nattesøvnen og giv hverdagen kvalitet

LÆS OGSÅ: Hvorfor taber nogle sig lettere end andre?

LÆS OGSÅ: Det betyder dine gener for din vægt