Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Susanne Blaabjerg
Foto: Jacqueline Fluri Susanne Blaabjerg var 25 år gammel, da hun fik konstateret livmoderhalskræft.

Livmoderhalskræft rammer én kvinde om dagen: ”Jeg er kræftfri, men jeg bliver aldrig rask”

Én kvinde om dagen får konstateret livmoderhalskræft i Danmark. Det er flere end i nogen andre af de nordiske lande. Mød Susanne, som har overlevet sygdommen, men må leve med konsekvenserne af den resten af sit liv.

Året er 1994. Susanne Blaabjerg er 25 år gammel og drømmer om snart at få børn med sin kæreste. Kort efter begynder hun at pletbløde igen og igen. Da hun bliver undersøgt hos en gynækolog, siger han med det samme: "Susanne, du skal forberede dig på, at du skal opereres".

– Min første tanke var: "Kan jeg så ikke få børn?" Det var mit største ønske. Han sagde, at det vidste han ikke. Jeg tænkte ikke på kræft. Jeg var jo kun 25 år, det var bare noget, der skulle fikses, mindes Susanne.

LÆS OGSÅ: Ny undersøgelse: 10 råd, der nedsætter din risiko for kræft

DØDSANNONCE I DRØM

Men det kunne ikke "bare" fikses. Susanne havde livmoderhalskræft. Så meget, at det hang ud af livmoderhalsen på hende.

– Jeg fik at vide, at jeg ikke ville kunne få børn. Jeg var knust. Det var et kæmpe ønske. Samtidig skete der noget i mig. Jeg havde ikke noget valg, så jeg var nødt til at komme videre og kæmpe videre, fortæller Susanne, der første nat efter diagnosen så sin egen dødsannonce i en drøm.

Valget var derfor ikke svært. To uger senere fik hun fjernet livmoderen og muligheden for at blive mor. Tre måneder senere blev hun erklæret rask. Men pludselig var der blod i trusserne igen, og Susanne gik i panik. Det viste sig, at der var drysset kræftceller af livmoderen, da de fjernede den, og der var vokset en ny tumor frem.

– Det var en kæmpe lussing ... men i stedet for at gå ned, slog jeg et skjold ud omkring mig. Det var sidste gang, jeg græd, for nu skulle jeg bare overleve det lort!, fortæller Susanne, der gik i gang med kemoterapi og strålebehandlinger, indvendigt og udvendigt.

SYG FOR LIVET

Behandlingerne gjorde Susanne hundesyg, og tumoren blev ikke mindre. Så lægerne sagde, at der ikke var mere at gøre. Eneste lille håb var eksperimentel behandling på Rigshospitalet.

– Her fik jeg lagt katetre ind omkring svulsten, og så fik jeg stråler ind i dem. Jeg var den første i Danmark, der fik behandlingen, som man stadig bruger. Tre måneder efter var kræften væk, fortæller Susanne, men efter den euforiske raskmelding blev hun indhentet af alle følgerne af den skrappe behandling.

Hendes ene nyre virker ikke, fordi urinlederen næsten blev skåret over under operationen, og strålerne lavede hul i hendes blære, så hun må tisse gennem et kateter i maven. Og hun har så meget væske i underliv og ben, at hun må gå med støttestrømper hver dag.

– Jeg er fri for kræft, men bliver aldrig rask. Mange tænker "kræften er væk, kom dog videre", men følgesygdommene forsvinder aldrig, siger Susanne.

LÆS OGSÅ: 6 kvinder: Har du arvet din mors gener?

ELSKER LIVET

Susanne var sammen med sin eksmand i 15 år, men da de gik fra hinanden, stod hun pludselig på det store dating-marked med ar over hele kroppen, støttestrømper og et hul i maven, som hun tisser ud af. Hun frygtede, at mænd ville synes, hun var ulækker.

– Men min frygt er gjort til skamme. Jeg har oplevet nogen, der ikke kunne magte min historie, men det fysiske var en blokering i mit hoved. Det tog mig nogle år at komme over, men det er ikke et problem for mig i dag, siger Susanne, der har besluttet sig for at elske det liv, hun har fået, og få mest muligt ud af det.

– Mit liv er ikke blevet, som jeg havde forestillet mig, langt fra. Men jeg er en livsnyder, og jeg nægter at lade mig styre af sygdommen, selvom det alligevel sker, siger Susanne, der jævnligt får et ufrivilligt ophold på hospitalet på grund af infektioner og feber.

– Mange vil sige, at mit liv har været smadret de sidste 25 år. Og ja, jeg ville meget gerne have haft børn og meget gerne have være fri for det her. Men jeg har fået det bedste ud af det, og det vil jeg blive ved med, så længe jeg kan.

OM SUSANNE BLAABJERG

Susanne Blaabjerg, 49 år, ejendomsmægler, single. Susanne fik livmoderhalskræft som 25-årig.

Det skal du vide om livmoderhalskræft

  • HPV (human papilloma virus) overføres seksuelt. De fleste HPV-infektioner forsvinder af sig selv, men nogle bliver kroniske og giver celleforandringer på livmoderhalsen, som kan udvikle sig til kræft.
  • Mere end 80 procent af alle seksuelt aktive bliver i løbet af deres liv smittet med HPV.
  • Hvert år får ca. 15.000 danske kvinder konstateret celleforandringer.
  • Hvert år får 375 danske kvinder konstateret livmoderhalskræft. Ca. 100 danske kvinder om året dør af livmoderhalskræft – 9.000 har overlevet sygdommen eller lever med diagnosen.

Kilder: Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse og Lægeforeningen

Overlægen: Livmoderhalskræft rammer både yngre og ældre

Livmoderhalskræft skiller sig ud fra andre kræftsygdomme, fordi den både rammer de unge og de ældre kvinder. Typisk kvinder i 30'erne og kvinder over 70, fortæller overlæge Bolette Søborg fra Sundhedsstyrelsen.

– Det er derfor vigtigt at passe screeningsprogrammet, som starter ved 23 år. Særligt, fordi du ikke selv kan holde øje med din livmoderhals, som du fx kan med dit bryst, forklarer hun. De 100 kvinder, som årligt dør af sygdommen, er dog overvejende ældre, mens prognosen for de yngre kvinder er god, siger Bolette Søborg. Det er den seksuelt overførte HPV-infektion, som kan give først celleforandringer og senere livmoderhalskræft, og den bedste beskyttelse er, udover afholdenhed, en vaccine mod HPV, siger Bolette Søborg.

– Vaccinen dækker helt op mod 90 procent af tilfældene, men det er stadig vigtigt, at man får lavet smeartesten hvert tredje år for at holde øje med celleforandringer – efter vaccinen er screeningsprogrammerne dog den bedste beskyttelse, understreger hun.

Sundhedsstyrelsen anbefaler vaccinen til piger som en del af børnevaccinationsprogrammet, da den bør gives før den seksuelle debut. Senere i livet er der stor risiko for, at du allerede er smittet med HPV-virus, men da der findes mange former for HPV-virus, kan du muligvis også have gavn af vaccinen – tal med din læge eller gynækolog om det.

Se, hvad vi ellers skriver om: Kræft og Sygdom