Vild med dans-vinder om vold i danseverden: ”Det var helt skrækkeligt at være i”

Jeg har haft meget fokus på min mentale sundhed efter, at jeg fik børn. Det har været meget vigtigt for mig at være en god mor, og for at jeg kan være det, er jeg nødt til også selv at have det godt. Derfor har jeg måttet konfrontere mig selv med nogle af de skeletter, som jeg ikke har snakket med i mange år.

Jeg har været i danseindustrien i lang tid, og det har på mange måder sat sine spor i mig. Fra jeg var 16-17 år, rejste jeg ud i verden og dansede. Først i Italien og senere i Hong Kong. Begge steder var kulturen virkelig tough, og det var bare noget med at sige: ”Ja tak, chef”.

Derfor fandt jeg ud af, at hvis jeg tiede stille og bare accepterede, hvordan tingene var, kom jeg hurtigere frem i branchen. Men det betød så også, at jeg satte mig selv totalt til side i alle årene, og det har jeg kunnet mærke efterfølgende.

Den skæve balance mellem antallet af mænd og kvinder i danseverdenen forstærkede den følelse. Der er nemlig mange flere piger, der danser, end mænd, og det skaber en form for ulige magtfordeling. For hvis man som pige gerne vil have en partner, må man finde sig i de ting, der bliver gjort. Alternativet er at sige fra og ende med at stå uden partner og karriere.

Jeg fik aldrig rigtig selv sagt fra, fordi jeg altid har været en lidt stille og forsigtig pige. Jeg blev selvfølgelig ked af det og påvirket. Det var både fysisk og psykisk vold fra trænere og partnere, og det var helt skrækkeligt at være i.

Det handlede nærmest om, hvor nedbrudt de kunne gøre en, fordi man så var nemmere at modellere og manipulere. Det har været meget mentalt usundt for mig at være i, og det gav mig en hel skæv indgang til livet. Det er jo netop i teenageårene, hvor man suger alt til sig og lægger basen til sit voksenliv.

Derfor har jeg haft mange følelser og oplevelser, som jeg i de senere år har skullet pakke frem og kigge på. Jeg har snakket en del med dem, som jeg er tættest på, og det har hjulpet mig med at forstå, hvordan virkeligheden er udenfor danseverdenen.

Jeg har også brugt meditation og yoga en del i den proces, og især hot yoga har været godt til at løsne op for det, der har sat sig i min krop som et traume. Igennem det har jeg kunnet finde et mindset, hvor jeg har kunnet finde styrke. For selvom jeg ved, at det altid vil fylde i mig, bliver det mindre og mindre hele tiden.