6 myter om inkontinens: Få styr på fup & fakta
Foto: Getty

6 myter om inkontinens: Få styr på fup & fakta

"Inkontinens rammer kun gamle damer". "Det er helt normalt at lække lidt" og "der er intet at gøre ved det". Vi ser på seks udbredte myter – og giver gode råd, hvis du er en af dem, der har udfordringer med at holde tæt.

Omkring 350.000 danske kvinder har dagligt problemer med urininkontinens – eller ufrivillig vandladning. For nogle drejer det sig om nogle dråber, når de hoster, nyser, griner eller går. Andre får en pludselig trang til at tisse og kan ikke altid nå på toilettet, før blæren bliver tømt. Selvom der er hjælp at hente, er det de færreste, der søger hjælp. For mange er det nemlig forbundet med skam ikke at kunne holde på vandet – og derfor noget, som de ikke taler om. Faktisk viser en undersøgelse lavet af Kontinensforeningen, at to ud af tre ikke taler med deres partner om det, og under halvdelen søger hjælp hos fagfolk. Og det er ærgerligt, for i de fleste tilfælde kan inkontinens afhjælpes med blandt andet bækkenbundstræning, vægttab og livsstilsændringer.

Læs også: Hvad fortæller dit taljemål om din sundhed?

6 myter - er det fup eller fakta?

Inkontinens rammer kun ”gamle” damer.

FUP! Risikoen stiger ganske vist med alderen, men inkontinens kan ramme kvinder i alle aldre. Hele 17 % over 20 år har problemer med inkontinens, og ca. 40 % af unge kvinder oplever det, når de dyrker sport.

Det er helt normalt at ”lække” lidt, når man nyser, hoster eller dyrker motion.

FAKTA! Faktisk oplever en ud af fire kvinder stress-inkontinens på et eller andet tidspunkt i deres liv. Det skyldes især de ændringer, der sker under graviditet, fødsel og overgangsalder. Men det kan ske for kvinder i alle aldre og er et tegn på, at muskulaturen i bækkenbunden ikke er stærk nok.

Der er ikke noget at gøre ved inkontinens.

FUP! I de fleste tilfælde skyldes inkontinens en svækkelse af bækkenbundsmusklen, der holder urinrøret lukket. Når denne muskel mister sin elasticitet, kan hverdagsaktiviteter som fx latter, hosten og løft forårsage dryp. Forskning viser, at 8 ud af 10 kan hjælpes med simple metoder, fx bækkenbundstræning og gode drikke- og vandladningsvaner.

Det er kun unge, der har glæde af bækkenbundstræning.

FUP! Alder er ingen hindring for at have effekt af bækkenbundstræning. For at træningen skal være effektiv, bør du dog være indstillet på at gøre en indsats selv og træne flere gange om ugen i mindst 3-4 måneder.

Overvægt kan give problemer med at holde på vandet.

FAKTA! Overvægt kan lægge et ekstra pres på musklerne i underlivet og bækkenbunden og føre til inkontinens. Er du overvægtig, kan inkontinensen reduceres, hvis du taber dig. Ofte skal der kun et vægttab på fem til ti procent til for at opnå god effekt.

For meget væske og dårlige toiletvaner kan resultere i inkontinens.

FAKTA! Stressinkontinens kan skyldes, at du drikker for meget og tisser for sjældent. Der er plads til ca. 3 dl væske i urinblæren, og drikker du mere end det, har blæren svært ved at holde på væsken. Den skvulper simpelthen over. Sørg derfor for at tømme blæren hver 3. time og give dig god tid, så blæren er helt tømt. Undgå at presse, da presset nedad belaster bækkenbunden.

Kilder: Sundhedsstyrelsen, apoteket.dk, knib.dk, Kontinensforeningen. 

Brug for behandling?

Behandlingen afhænger af årsagen til inkontinens. Ofte vil man starte med simple behandlingsformer fx:

  • Bækkenbundstræning/knibeøvelser under professionel vejledning. Afhjælper både stress- og urgeinkontinens.
  • Vaginaltampon/vaginalringe. Anbringes i skeden og understøtter urinrøret og styrker lukkefunktionen ved stressinkontinens fx ved fysisk aktivitet.
  • Elektrostimulation. Behandling med små elektroder, som anbringes i skeden og stimulerer musklerne.
  • Medicinsk behandling. Er urininkontinensen opstået efter overgangsalderen, kan lokal østrogenbehandling i skeden have effekt.
  • Operation. Særligt hos kvinder med stressinkontinens og hvor andre behandlinger ikke hjælper, kan man foretage en såkaldt slyngeoperation. Her indopereres et kunststofbånd, der understøtter blæren og løfter urinrøret.

3 typer af urinkontinens

  • Stress-inkontinens (40 %): Ufrivillig urinlækage (typisk drypvis) i forbindelse med fysisk anstrengelse fx løft, hop, sportsaktiviteter og ved hoste. Skyldes ofte bækkenbundsskader pga. graviditet og fødsel. Overvægt, fjernelse af livmoderen, dårligt bindevæv og tungt fysisk arbejde kan også spille ind.
  • Urge-/tranginkontinens (20 %): Pludselig, kraftig vandladningstrang, som gør det svært at nå på toilettet. Ofte er der tale om betydelig urinlækage. Kan skyldes urinvejsinfektion, østrogenmangel, stor væskeindtagelse eller sygdomme i blære eller nervesystem.
  • Blandings-inkontinens (30 %): En kombination af stress- og urgeinkontinens. De sidste 10 % af inkontinenstilfældene kan ikke klassificeres
Se, hvad vi ellers skriver om: Sygdom