Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Hvad er en sund vægt?
Foto: Getty

Hvad er en sund vægt?

Hvorfor tager man ofte det hele på igen efter slankekuren?

Hvorfor er det så svært at smide nogle kilo – og hvorfor tager du så tit det hele på igen efter din kur? Hvorfor kan din veninde spise uden at blive større, når du ikke kan? Og betyder de sidste fem kilo overhovedet noget for din sundhed?

Hvad sker der i din krop …

… når du er overvægtig?

Fedtvæv danner signalstoffet leptin, der regulerer din appetit og sult. Hos svært overvægtige virker den mekanisme dog ikke altid. Overvægten kan nemlig føre til leptinresistens, hvor kroppen kun i mindre grad eller slet ikke reagerer på stoffet og således mangler en væsentlig appetitregulator. Fedme er i sig selv ikke farligt. Du dør ikke af selve overvægten, det er følgesygdommene som diabetes, cancer og hjertekarsygdomme, der kan slå ihjel. Men der er en sammenhæng: Ved svær fedme har du markant forhøjet risiko for at udvikle cancer og 2-3 gange så stor risiko for at få hjertekarsygdomme. Ledsmerter og mindre mobilitet er også langt mere udbredt blandt overvægtige. Når det er sagt, kan du sagtens være sundere som overvægtig med fornuftige kost- og motionsvaner, end en tyndfed og inaktiv normalvægtig, der måske tilmed ryger. Så vægten fortæller langt fra alt om din sundhed. Hvor farlig, din overvægt er for dit helbred, afhænger desuden af, hvor på kroppen den sidder. Fedt omkring dine tarme og organer er mere skadeligt, end fedt der sidder på bagdelen og lårene. Den såkaldte æbleform med fedtdepot rundt om maven er således meget mere kritisk for din sundhed og levetid end den klassiske pæreform, som særligt kvinder kender til.

… når du taber dig?

Kroppen er meget følsom for fedt, der forsvinder. Den er fra naturens hånd programmeret til, at vægttab er noget skidt, og den gør, hvad den kan for at undgå det. Det er fedtvævet, der danner det appetitregulerende leptin, og når det forsvinder, produceres der mindre mængder end ellers. Det betyder, at du alene på grund af vægttabet bliver mere sulten. Ghrelin er et andet sulthormon, der også er med til at regulere din appetit. Det udsendes fra mavesækken og tarmene et par timer efter, du har spist. Derudover produceres det også i stigende mængder, når du taber dig. I et vægttabsforløb vil du konstant have forhøjede mængder ghrelin i kroppen, så du hele tiden føler dig sulten. Det kan vare op til et år, selv om du holder vægttabet, før ghrelin-niveauet falder igen.

… når du har tabt dig?

Der er forskellige opfattelser af, om et vægttab bør ske hurtigt eller gradvist over en længere periode for at være mest holdbart. Et hurtigt vægttab kan være motiverende og selvforstærkende. Det gradvise vægttab kan være lettere at få hul på, men kræver tålmodighed. Forskning peger på, at det hurtige vægttab har en tendens til at holde bedst på lang sigt (ja, du læste rigtigt). Men uanset om du får vægten ned på den ene eller den anden måde, kræver en vedligeholdelse et livslangt fokus. Selve vægttabet er nemlig ikke den hårdeste del af et vægttabsprojekt. Det hårde arbejde ligger i at holde vægten på det nye niveau fremover. Det er her, det for alvor bliver svært for mange, fordi kroppen altid gerne vil tilbage til den tidligere vægt. Den vil huske din højeste vægt som sit ideal og med hormonernes hjælp forsøge at få dig tilbage dertil. Derfor vil det alt andet lige være nemmere at have fokus på at fastholde sin nuværende vægt end at lade den stige for senere hen at tabe sig.

LÆS OGSÅ: 9 myter om vægttab: Hvad er fup eller fakta?

… hvis din vægt svinger op og ned?

Den såkaldte yoyovægt er en klassiker, netop fordi det er så svært at holde et vægttab. Tit har du stort fokus på selve vægttabet og opnår det også ret hurtigt. Til gengæld glemmer du, at kampen først lige er begyndt. Så ender du med at være tilbage ved udgangspunktet ret hurtigt og må begynde forfra igen. Og igen. At du tager på mellem vægttabene bunder i, at din krop til hver en tid vil kæmpe imod din nye lavere vægt. Sandsynligvis handler det også om, at dine kost- og motionsvaner ikke for alvor er fulgt med – eller at du ikke er realistisk omkring den vægt, du – og din krop – synes, du skal have. Find derfor ud af, hvad du skal skrue på, og afstem dine forventninger og din livsstil, så det hele matcher. Hvis du allerede spiser sundt og dyrker motion, skal de fem sidste kilo måske bare have lov til at blive, hvor de er? Måske er det reelt der, din idealvægt, sundheden og lykken er?

… hvis du dyrker motion?

Motion forbrænder kalorier og kan teoretisk sagtens generere et vægttab. Øget muskelmasse betyder, at kroppen kan forbrænde mere. I praksis kan du dog godt komme til at spise mere, når du træner, enten fordi du reelt har behov for mere energi, eller fordi du bilder dig ind, at du trænger og godt kan tillade dig lidt ekstra oven på indsatsen. Men hvis du har styr på dit kalorieindtag, er motion naturligvis et rigtig godt middel til at holde en sund vægt og til at vedligeholde et eventuelt vægttab. Motion er nemlig sundt og godt uanset størrelse. Faktisk er inaktivitet isoleret set en langt større dræber end overvægt er.

... hvis du er “kraftigt bygget”?

Alle er bygget forskelligt. Nogen har fra naturens hånd lange ben og slanke skikkelser. Andre af os… not so much. Generne spiller nemlig en ganske stor rolle for din vægt og BMI: 50 procent er arveligt. De resterende 50 procent handler om livsstil. Med vilje og opmærksomhed kan vægttab dog lade sig gøre for langt de fleste af os. Vedligeholdelsen af vægttabet er den svære del!

LÆS OGSÅ: 5 lynkure, der kickstarter dit vægttab

… hvis du tager mere på end din veninde, selv om I spiser det samme?

Sandsynligvis hænger det ikke sådan sammen. For én kalorie er altid én kalorie, uanset hvem der spiser den. Din veninde spiser næppe dagen lang uden at tage på, mens du vejer nogle kilo mere efter hver tur forbi vandhanen. Det handler ret sikkert i stedet om, at du spiser mere, end du lige regner med. Vi har nemlig alle en tendens til at glemme, hvor meget det egentlig bliver til i løbet af en dag. Måske er det mellemmåltiderne, du fortrænger, natmaden eller de flydende kalorier, som sniger sig ned, næsten uden du opdager det (og oftest uden, at de mætter)? Måske forbrænder din veninde mere, fordi hun ikke bare dyrker motion, men også er mere aktiv i sin hverdag; tager trapperne, står op, rejser og sætter sig mere. Tit er det i netop de små ting, at hele forskellen ligger. Du kan dog have ret så langt, at dine sulthormoner godt kan råbe mere af dig, end din venindes råber af hende. Måske skal du kæmpe mere med sulten, end hun skal. Måske er det grunden til, at hun har lettere ved at nøjes med én portion fra frokostbuffeten og ikke har behov for den aftensnack, du bare må have. Trangen til at spise kan godt være vidt forskellig – men de kalorier, I hver især ender med at spise, feder præcis lige meget på jer begge.

… med alderen?

Mange kvinder tager på og får mere fedtvæv med alderen, ofte især omkring taljen. Det kan skyldes ændringer i livsstil – at du bevæger dig mindre, spiser anderledes, tager medicin eller sover mindre. Men det er også en helt naturlig proces, som hænger sammen med, at hormonbalancen ændrer sig omkring overgangsalderen, og at forbrændingen nedsættes. Det er naturens måde at hjælpe dig til at bevare fedtdepoterne, fordi det ikke er sundt for ældre mennesker at være for slanke. Derfor kræver det en større indsats at holde vægten, jo ældre du bliver, og særligt omkring og efter overgangsalderen kan kvinder opleve udfordringer på denne front.

LÆS OGSÅ: Få gang i dit vægttab: Sådan gør du

HVAD ER DIN SUNDE VÆGT?

Hvilken vægt og BMI, der er det rigtige for dig, afhænger af, hvad dit fokus er på. Hvis det handler om ren dødelighed, skal du sigte efter et BMI under 25 – dog mindst 18,5, der er grænsen for, hvornår du er normal- og undervægtig.Der har du lavest dødelighed. Har du fokus på at undgå diabetes, skal det ned på 23 for at minimere risikoen.

Generelt kan man sige, at du mere bør interessere dig for, hvor fedtet sidder på din krop, end præcis hvor meget der er, og hvad du vejer. Fedt på lår og bagdel (pæreformen) er ikke farligt for din sundhed. Det er det derimod, hvis det sidder omkring maven og dermed dine tarme og organer (æbleformen).

Ret også fokus på udviklingen. Ikke så meget, om du vejer 60 eller 65 eller 72. Om dit BMI er 23, 23,7 eller 25,5. Mere om tallene ændrer sig. For et halvt kilo hist og pist kan godt blive til en del i løbet af en årrække, og det kan give et fald i livskvalitet.

MOTION ELLER KOST?

Hvis du vil tabe vægt, er den letteste vej at se på kosten og spise mindre. Hvis dit fokus derimod hovedsageligt er på at være sund, skal du i gang med motionen. Du kan selvsagt opnå de sundeste og hurtigste resultater, hvis du gør begge dele på samme tid.

EKSPERTEN BAG: SIGNE SØRENSEN TOREKOV

(humanbiolog, ph.d) er lektor på Biomedicinsk Institut og tilknyttet Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet. Har siden 2003 forsket i fedme og vægttabsvedligeholdelse og netop modtaget den prestigefyldte Anders Jahre Pris for yngre forskere for sin fedmeforskning.

Se, hvad vi ellers skriver om: Slankekur, Vægttab og BMI