Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

interview med Renée Toft Simonsen
Foto: Bo Nymann

interview med Renée Toft Simonsen

Renée Toft Simonsen: "Kærligheden er en kæmpe kraft, men magtkampe kan virkelig ødelægge et forhold”

Læs interviewet med Renée Toft Simonsen, der fortæller om krisen med hendes mand, Thomas Helmig, som har krævet dyb kærlighed og stor tilgivelse at overvinde og om alt fra fed selvironi til angsten for at blive afsløret i ikke at være perfekt.

Hvad er lykke for dig?
Lykken er, når mine unger og min mand har det godt og trives. Døtrene, der er de ældste, bor ikke længere hjemme, så det er stjernestunder, når de kommer med deres kærester, og vi snakker en aften væk. Lykken er også at arbejde, engagere sig, fokusere og få skrevet noget godt. For nogle år siden tog jeg en uddannelse som manuskriptforfatter på Den Danske Filmskole og har i det sidste år arbejdet på en børnefilm. Der findes ikke noget bedre end at få lov til at sidde for mig selv og være dronning i mit eget fiktive univers. Jeg kan også føle en stor lykke ved at tillade mig selv en periode med oceaner af tid og ingen deadlines. Hver eneste nytårsaften har jeg et forsæt om at geare mere ned og skabe plads til flere af den slags perioder, hvor der er tid til at drikke kaffe med en veninde indimellem, for det gør mig så glad.

Sorg?
– Sidste år oplevede jeg en krise i mit ægteskab, hvor min familie for en stund gik i opløsning. Det var meget sorgfuldt. Jeg synes også, jeg oplever en sorg ved at se børnene blive så store. Det er dejligt, at de kan klare sig selv og flyver fra reden, men samtidig savner jeg, dengang de var små og kom og sad på skødet af mig. Savner det meningsfulde i, at der var så meget brug for mig, og at jeg havde så tæt kontakt med dem. Det er en del af min identitet, som er tabt. Men det er meget modsætningsfyldt, for samtidig glæder jeg mig til den frihed, det giver. Det bliver dejligt, at Thomas og jeg kan tage nogle „voksenture” til vores hus i Spanien, sætte os på bjerget, hvor der aldrig kommer andet end et æsel forbi med vores nabo på, og at Thomas kan klimpre på sin guitar, og jeg kan skrive på min computer i total fred og ro.

Ambition?
– Jeg har en meget stor drivkraft, som både består af nysgerrighed, et stort energiniveau og et ønske om at være aktiv og handle hele tiden. Og så har jeg også, som alle andre, en higen efter anerkendelse. Vi har alle sammen det her ego, som gerne vil udstille „mågestellet”, som jeg kalder det – det, vi hver især synes er fint og vigtigt at have og være i andres øjne. For nogle af os er det, at børnene får 12-taller, for andre at have råd til Prada-sko eller et sommerhus med havudsigt. Eller det kan være, at nogen skal synes, vi er en god mor og flotte at se på. Jeg er blevet meget opmærksom på mit ego og har fundet ud af, at det er okay, at det får opmærksomhed, men at det ikke behøver at løbe om hjørner med mig. Det har det gjort i perioder af mit liv, men nu ser jeg også på, hvad der har værdi for mig. For ti år siden søgte jeg f.eks. en forskerstilling ved universitetet og fik den, men da den var inden for rækkevidde, kunne jeg kigge på den og se, at det var mit lille ego, der gerne ville have stillingen. Hvis jeg virkelig mærkede efter i hjertet, ville jeg meget hellere hente mine unger hver dag tidligt i børnehaven. Og så sagde jeg nej til stillingen.

Kærlighed?
– Thomas og jeg var fra hinanden en periode sidste år – det lærte jeg meget af. For mig udsprang det af en proces, hvor jeg var nået til at turde sige og mene dybt indefra, at jeg kunne stå selv. Den måde, vi havde det sammen på, var ikke god nok. Og jeg er ikke typen, der bare læner mig tilbage og siger, at det nok bliver bedre hen ad vejen. Jeg vil hele tiden gerne optimere. Så jeg lærte at stå ved, hvad der er inde i mig og sige: „Sådan her ser det ud”. Og så gav jeg slip og sagde: „Du gør bare, hvad du vil, for jeg kan stå selv.”
– Det endte så med, at vi kom igennem krisen og mødtes igen på en ny måde på den anden side. Stærkere. For at kunne det måtte jeg arbejde med min kærlige og tilgivende side og holde mit hjerte åbent. Jeg tror virkelig, at det var en frugt af det, at vi indså, at vi ikke kunne leve uden hinanden. Det understregede for mig, hvilken kæmpe kraft kærligheden er, hvis man fokuserer på den. Jeg lærte også, hvor destruktive magtkampe er. Vi er begge to stærke personligheder, og som i mange forhold kom vi til at køre nogle småkøbmandshandler, som i sidste ende blev så inderligt ligegyldige. For hvis prisen er, at man mister sin fælles historie og familie og kærligheden, så er den for høj.

Humor?
– Er noget af det vigtigste, hvis jeg skal kunne holde mig selv ud. Det giver en lethed, lys og selvindsigt at kunne grine ad sig selv, sit ego og sit „mågestel”. Jeg ville heller aldrig kunne holde en mand uden humor ud i længden. Det er en vigtig del af mit og Thomas’ forhold. Vi behøver bare kigge på hinanden, hvis vi har fået øje på noget, der er sjovt, så ved den anden, hvorfor man griner. For et stykke tid siden så vi en genudsendelse af et af de Blachman-programmer, hvor han sammen med en anden mand skal kigge på en nøgen kvinde, mens de taler. Hold kæft, hvor vi grinede. Det var helt usandsynligt vrøvlet og skørt. Vi er også kommet med på en snapchatbølge med vores unger og har opfundet et helt univers med dyr, figurer og historier, som vi sender hinanden beskeder om. Humor er med til at give sammenhold og fællesskab.

Præstationsangst?
– Jeg ved, at jeg er dygtig til en del ting efterhånden, men jeg har stadig angst for at optræde. F.eks. er jeg blevet bedt om at give interview på en større scene på Bogmessen i Bella Centret til november om min selvbiografi „At finde hjem”. Min første indskydelse var at sige nej, men Andreas Fugl Thøgersen, som jeg har skrevet bogen sammen med, har overtalt mig til alligevel at gøre det. Jeg har sagt, at vi så skal have en interviewer, der kan snakke med Andreas, hvis jeg besvimer.
Det gør jeg selvfølgelig ikke, men det er udtryk for, at jeg virkelig er bange. For tænk, hvis nu de synes, jeg er dum. Min mand, Thomas, elsker jo at optræde. Men nej, han kan ikke give mig nogle tricks. Jeg tror faktisk slet ikke, det handler om tricks. Det handler om noget grundlæggende i mig, der er bange for at blive afsløret i ikke at være perfekt i andres øjne. Og graver man et spadestik dybere, handler det om frygten for ikke at blive elsket, en basal frygt, vi alle opererer med.

Temperament?
– Jeg har altid haft det, som min yngste søn kalder et stort temperament. Mine ældste to børn har det også. Det er sådan noget med nemt at kunne flyve op og blive rasende. Indimellem har jeg kæmpet med at få mere styr på det, for det kan jo opleves som ubehageligt for andre. Og jeg tror, at mine nærmeste vil give mig ret i, at jeg er blevet mildere med årene, og at der skal mere til, før jeg farer op. Men jeg vil stadig kunne blive vred, for vreden er en stor kraft, som jeg arbejder godt på, og som gør mig meget handlekraftig. Der kan være noget helt vidunderligt og fantastisk over det at give sig selv lov til at være rasende. Hold kæft, hvor kan man mærke sig selv.
Mærke, hvad man synes om noget, og at man virkelig mener det her, basta! Men den skal helst ikke gå ud over nogen. I hvert fald ikke nogen, der er små. Det er jeg total modstander af.

Renée Toft Simonsen om sundhed
- FOR 11 ÅR SIDEN fik jeg en stor bevidsthed om min krop, og hvor vigtigt det var, at jeg forblev stærk. På det sidste har jeg også været nødt til at gøre noget for at holde mig slank. Jeg har hørt, at den vægt, man går ind i overgangsalderen med, nogenlunde er den, man løber af sted med resten af sit liv. Før var jeg vant til, at jeg kunne spise løs, men nu må jeg tage pauser fra p-tærter og chips.
- OG SÅ BRUGER JEG i hvert fald en time hver dag på motion. Jeg løber gerne ti kilometer tre gange om ugen. Det har taget mig nogle år at nå dertil og blive rigtig glad for det, men desværre har jeg et dårligt knæ, som tvinger mig til at træne på andre måder. Der begynder i det hele taget at dukke småskavanker op, så jeg er også nødt til at holde min smidighed ved lige. Det gør jeg med yin yoga.
- I DE SIDSTE 11 ÅR har jeg desuden kæmpet med at holde op med at ryge. Efterhånden er jeg landet et sted, hvor jeg ryger lidt i sommerferien. Når ferien er slut, tager jeg lidt nikotintyggegummi. Så stopper jeg med det, og så går der tre måneder, hvor jeg ikke indtager nikotin, før jeg starter forfra. Det passer mig egentlig fint.

DET BEDSTE, JEG VED…
MUSIK
Elsker country - lige for tiden hører jeg James Taylor og Dixie Chicks.
DESIGNER
Ingen bestemt, men jeg elsker alt i kashmir.
TRÆNING
Løb, yoga & meditation.
SKØNHEDS PRODUKT
Purus Mask fra Medex.
MAD
Thaimad.
HEMMELIG SYND
Ingen. Gider ikke have hemmeligheder.
BOG
„Stoner” af John Williams - så uendelig smuk og velskrevet.
DRIKKE
Kaffe, cola & danskvand.
FERIE
Malaga.

SE OGSÅ: Hvad er smukkest: Indre ro, masser af muskler eller kunstige bryster?

SE OGSÅ: Christian Bitz: Jeg er ikke alkoholiker, men jeg kunne formentligt meget nemt blive det

SE OGSÅ: Emmelie de Forest: Min kæreste reddede mig på målstregen

Fakta

NAVN: Renée Toft Simonsen.
ALDER: 49 år.
PROFESSION: Forfatter og psykolog.
BAGGRUND: Har haft en international karriere som topmodel.
AKTUEL MED: Selvbiografien „At finde hjem”, der er skrevet i samarbejde med Andreas Fugl Thøgersen og bl.a. handler om hendes kamp for at finde sig selv og sin vej i livet.
OGSÅ AKTUEL MED: Børnebogen „Tiberius Tudefjæs og Skrid-Elvis”. PRIVAT: Bor i Aarhus med sin mand, musikeren Thomas Helmig, og to hjemmeboende børn.
Se, hvad vi ellers skriver om: Sund livsstil og Kærlighed