Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Renée Toft og Thomas Helmig
Foto: Bo Nymann

Renée Toft og Thomas Helmig

Rénee Toft og Thomas Helmig går hver til sit

Efter 13 års ægteskab går Renée Toft Simonsen og Thomas Helmig hver til sit.


Det bekræfter den tidligere topmodel, psykolog og forfatter over for HER&NU.

- Vi har boet hver for sig i en måneds tid, siger hun. Separationen er dog ikke officiel.

- Nej, lige nu skal vi bare fra hinanden, og så ser vi, hvad der sker, lyder det fra Renée Toft Simonsen.

Parret har fire sammenbragte børn mellem 15 og 20 år, og bruddet er sket i al fordragelighed fortæller de i en fælles udtalelse til Ritzau, ifølge Go.tv2.dk:

- Vi er glade for at have fået 17 gode år sammen, den familie, vi har skabt, vil altid være det vigtigste i vores liv, og vi vil forblive hinandens bedste venner resten af vores dage, siger de.

"De har fremstået som et lykkeligt par"
For parforholds- og skilsmissecoach Mette Haulund kommer meldingen om, at parret er gået hver til sit som en overraskelse. Ud over at drive sin egen parkonsultation, skriver hun klummer til ALTfordamerne.dk.

- De har fremstået som et meget lykkeligt par, der har givet plads til hinanden, siger Mette Haulund til ALTfordamerne.dk.

- Nu falder de ned fra den piedestal, som også kronprinseparret er på, når det gælder deres parforhold.

Svært trods penge og status 
For mange almindelige mennesker, der følger Rénee Tofts og Thomas Helmigs brud i medierne, vækker det formentlig ambivalente følelser, vurderer hun:

- De ser altid glade ud, når man ser dem offentligt, de har spændende karrierer, og de har nogle økonomiske muligheder, som mange andre ikke har. Men alligevel er det altså ikke nok til at blive sammen. Det kan på sin vis være positivt for par i samme situation, at selvom man ser lykkelig ud, kan man have problemer, og at status og penge ikke ændrer ved, at det er svært at være to individer som skal leve et helt liv sammen, siger Mette Haulund og tilføjer:

- På den anden side er det skuffende at læse om deres brud, hvis man har tænkt: bare jeg havde det forhold, de har. Men når også de går fra hinanden, hvem er så et lykkeligt par? Hvem kan så finde ud af det?

LÆS OGSÅ: Derfor er kendisparrenes privatliv så interessant

Renée Toft Simonsen og Thomas Helmig har valgt at sende en pressemeddelelse ud om deres brud, men de er bestemt ikke alene om at være åbne om, at samlivet er svært. Senest har Christian Grau fra DR's 'Kender du typen' fortalt om sin skilsmisse til ALT for damerne. Også skuespiller Lærke Winther har været åben om sin skilsmisse, og hvad den lærte hende. Andre, som Peter Lund Madsen, fortæller om, at der indimellem er "pissemange argumenter for at gå fra hinanden".

Se, hvad vi ellers skriver om: Kendte