Vi hylder kvindernes vilje til sejr: Spotlight & podiepladser

Det er kun 50 år siden, at en kvinde, Kathrine Switzer for første gang deltog som registreret løber ved et officielt maratonløb. Godt nok under dække af sine initialer K.V. Switzer, så man på løbspapirerne ikke kunne se, at en kvinde ville deltage. Undervejs i løbet forsøgte løbsarrangøren at skubbe og tvinge hende til at stoppe, men hun nåede til målstregen og skrev historie. 50 år er ikke langt væk, og forandringen i kvindesporten siden da har været næsten lodret opadgående.

Så sent som ved OL i London i 2012, blev der sat endnu et historisk mærke. Med løftede peacetegn formet med begge hænder og det saudiske flag højt hævet over hovedet, gik Sarah Attar og Wojdan Shahrkhani med ranke rygge og brede smil ind på det olympiske stadion side om side med deres mandlige kollegaer. De to kvinder skabte verdenshistorie, for 2012 var nemlig det første år siden de Olympiske Leges start i 1896, hvor der deltog kvindelige atleter fra alle involverede lande. Fire år senere var Caroline Wozniacki med til at gøre en tynd streg en anelse tykkere, da hun til samme sportsbegivenhed i Rio de Janeiro blev udpeget til at være den danske fanebærer. Som den kun tredje kvinde i de 25 gange, Danmark har deltaget i De Olympiske Lege, markerede valget af hende, at kvindelige sportsudøvere i dag har lige så meget gennemslagskraft og ikke mindst talent som deres mandlige sidestykker. I hvert fald set med de flestes øjne. For ligestillingen er ikke fuldt ud manifesteret endnu, men den er på vej med skridt, der bliver både tungere og hurtigere. I en verden, der traditionel og kulturet set har været domineret af mænd, har det ofte været lige så hårdt for kvinder at få spotlight og ørenlyd, som det har været at dyrke den sport på eliteplan, som de brænder så meget for.

“Personligt er jeg imod, at kvinder deltager i offentlige sportskonkurrencer. Det betyder ikke, at de ikke skal dyrke sport, de skal bare ikke gøre det i offentlighed. Ved OL er deres vigtigste opgave at krone sejrherrerne med laurbærkranse,” sagde skaberen af de Olympiske Lege, Pierre de Coubertin, tilbage i 1896. Linjen var lagt, men blev dog brudt igen fire år senere, da tennis og golf blev gjort tilgængelige for kvinder, og siden kom flere og flere sportsgrene til som svømning, skøjteløb og gymnastik. Siden 1991 har det været et krav, at alle nye sportsgrene, der bliver føjet til OL programmet skal være tilgængelige for både kvinder og mænd, og IOC – Den Internationale Olympiske Komité – har den ambition, at der i 2020 skal være lige så mange kvinder som mænd ved OL.

KVINDERNE I DET OFFENTLIGE RUM

Inden der overhovedet var noget, der hed OL, var det dog helt almindelige kvinder, der satte den sportslige dagsorden. I midten af 1800-tallet begyndte kvinder at dyrke gymnastik og idræt i foreninger og på højskoler og lige så stille greb det om sig.

“Kvinderne mødtes og diskuterede med hinanden, og på en måde blev de kvindelige idrætsforeninger startskuddet til, at kvinder blev medborgere på lige fod med mændene. Den aktive mulighed for at være sammen med andre kvinder og se, at de kunne lave andet end at være derhjemme, havde afgørende betydning for kvinders plads i samfundet,” fortæller Else Trangbæk, professor emeritus i idrætshistorie ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.

Efter typisk at have haft plads i hjemmet, begyndte kvinderne i starten af 1900-tallet at blive en synlig del af det offentlig rum og dermed også i konkurrencesporten. I en lang periode var deltagelsen dog domineret af et både patriarkalsk og medicinsk syn på kvinder, fortæller Jørn Hansen, professor i bevægelse, kultur og samfund på Institut for Idræt og Biomekanik på Odense Universitet.

“Der var en opfattelse af, hvad kvinder rent fysiologisk kunne klare, og i den medicinske verden mente man ikke, at kvinder havde særlig stor styrke. Først i 1928 fik de lov til at stille op i OL-distancen 800 meter løb, men fordi de gav sig fuldt ud for at bevise, at de kunne, var der flere kvinder, der faldt om af udmattelse efter løbet, så den disciplin kom først på programmet for kvinder igen i 1960.”

Til trods for nogle bump undervejs har OL dog haft stor indflydelse for kvindernes muligheder for at blive set.

“Normen var, at det var ukvindeligt at dyrke sport. Kvinder skulle ikke svede eller vise tydelige tegn på anstrengelse, og det blev diskuteret, hvad kvinder kunne tåle. I den forbindelse har OL i høj grad været til at synliggøre, at kvinderne godt kan. Det budskab er kommet ud til folk gennem konkurrencen, ikke mindst efter 2. verdenskrig, hvor fjernsynet bliver almindeligt i mange hjem,” siger Else Trangbæk.

LÆS OGSÅ: Test dig selv: Hvilken sport er perfekt til dig?

LIGELØN I TENNIS

20. september 1973 spiller fjernsynet en vigtig rolle i netop den sammenhæng. Den dag har 140 millioner mennesker verden over tændt for en tenniskamp mellem en af tidens største kvindelige tennistalenter, Billie Jean King og den tidligere mandlige tennisstjerne, Bobby Riggs. Med påstanden om, at selv en pensioneret tennisstjerne kan slå de bedste kvinder i feltet, udfordrede Riggs tennisstjernen Billie Jean King og tabte. Alle tre sæt. Om kampen sagde Billie Jean King:

“Hvis jeg ikke vandt, ville jeg skrue tiden 50 år tilbage for kvinder. Det ville ødelægge kvindetennis og kvinders selvværd.”

Kampen blev en af hendes og kvindesportens vigtigste triumfer, og siden har hun været en af de skarpeste fortalere for ligeløn i sportens verden. For det er ét af de steder, hvor det er allermest tydeligt, at kønnene ligger milevidt fra hinanden. På nær netop tennis, som fik udlignet forskellen på præmiesummer for mænd og kvinder i 2007, vinder mændene i stor stil, når det gælder løn. Ifølge Forbes Magazine er de 25 bedst betalte sportsstjerner i 2016 alle mænd – toppet af Christiano Ronaldo med en årsløn på mere end 550 millioner kroner, hvoraf de cirka 350 millioner kroner er ren løn fra klubben Real Madrid. På kvindesiden er top 10 præget af otte tennisspillere med Serena Williams som 2016s bedst betalte med en indtjening på cirka 180 millioner kroner, hvoraf 56 millioner kroner kom fra præmiepenge.

“Pengene er i herresporten, og det skyldes til dels, at medierne dækker herresport langt mere. Og jo mere presse, jo flere penge, for sponsoraterne bliver lagt der, hvor de er mest synlige. Det er samme mekanisme i alle lande,” siger Gertrud Pfister, professor i idrætssociologi på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet, og kalder det en ond cirkel set fra de kvindelige atleters side.

“Journalisterne skriver, hvad deres læsere gerne vil læse, fordi de gerne vil sælge aviser, men samtidig læser læserne det, som journalisterne skriver, så det er et svært mønster at bryde. Men det er så vigtigt for kvinderne at forhandles der om det samme.

“Det handler om, at der er nogen, der skal stå frem og slå i bordet. I tennis havde de en progressiv feministisk kvinde i form af Billie Jean King, der ville høres, og som tog teten, og hun var med til at gøre en forskel,” siger Jørn Hansen.

DROP SAMMENLIGNINGERNE

Fra Billie Jean Kings storhedstid i 70’erne og frem til i dag, er der en lang række kvinder, der har leveret fantastiske resultater, og listen bliver kun længere. Seneste præsterede det kvindelige danske fodboldlandshold at vinde sølvmedaljer ved EM i august sidste år, og det fik danskerne foran tv-skærmene og på fornavn med Nadia Nadim, Pernille Harder og Katrine Veje. Ligesom også de danske håndboldkvinder har leveret fantastiske resultater gennem årene. Morten Stig Christensen er direktør i Dansk Håndbold Forbund og tidligere chef for TV2/Sporten, og han hælder mod både et ja og et nej til spørgsmålet om den almene dansker interesserer sig lige så meget for kvinder, der dyrker sport, som for mænd.

“Vi har i et stykke tid oplevet, at traditionelle idrætsgrene som fodbold og håndbold går op og ned, men lige nu har fodboldkvinderne haft en fantastisk sæson med sølvmedaljerne som højdepunkt, og så stiger interessen. Kvinderne kæmper mod fordomme, særligt i de sportsgrene, der har været mandsdomineret over tid. Når det gælder fodbold, er de oppe imod en fastlåst kultur, men lige nu er de ved at banke et kæmpe hul i den mur. Og der er ingen grund til at diskutere de resultater, som de laver. Kvinderne er i en kontekst og herrerne i en anden, og begge parter kan ikke gøre andet end lave det bedste resultatet, de kan, i netop deres kontekst. Kvinderne har lige så meget talent og arbejder lige så benhård som mændene, så det er urimeligt at sammenligne,” siger Morten Stig Christensen.

Gertrud Pfister har samme holdning til, at resultaterne mellem kønnene hverken kan eller skal sammenlignes.

“Resultaterne vil aldrig blive lige, og det skal de heller ikke. Hvis man ikke delte kønnene op, ville kvinderne slet ikke være med, fordi mænd på grund af deres fysik har store fordele. De er højere, og de er stærkere, så resultaterne skal bedømmes ud fra udgangspunktet og ud fra egne præmisser. I det hele taget, er der alt for meget og en for unuanceret fokus på præstationer i sport. Hvis du for eksempel er en lille person, der hopper meget højt, så har du faktisk lavet en større præstation end en stor person, der hopper højt, men sådan tænkes der ikke i sport,” siger hun og påpeger, at det ofte er langt nemmere at blive klappet på ryggen, når du vinder en medalje i en populær sport, end hvis det samme sker i en nichesport, som ofte er der, hvor kvinderne ryger til tops.

“Alle der vinder en medalje har fortjent en medalje, men det kommer an på sportens popularitet, hvor meget folk lægger i præstationen. Hvis det er en meget populær sport, tager folk det mere til sig, og en sports popularitet kan ændre sig meget fra land til land, fordi sport er så kulturelt bestemt.”

LÆS OGSÅ: Det skal du spise for at få en sundere krop

UUNDVÆRLIG X FAKTOR

Hvor mændene har overhånd i styrke, har kvinder ofte overhånd, når det gælder et ifølge Morten Stig Christensen andet vigtigt parameter: X Faktor.

“Når der sker noget ekstraordinært indenfor kvindesporten, er det ofte en kombination af gode resultater, og det at folk kan forholde sig til udøverne. Da vi i sin tid havde De Jernhårde Ladies (det danske håndboldkvindelandshold i perioden 1987-1996, red.), var det et hold, du ikke kunne undgå at forholde dig til, fordi der var så mange personligheder samlet. Den helt særlige X Faktor, hvor du viser, hvem du er, kan være med til at forstærke de gode oplevelser, og det spiller en rolle i et moderne mediesamfund. Fodboldkvinderne er også ligefremme og mere tilgængelige end herrerne, og du kan næsten føle deres begejstring gennem skærmen,” siger han og fremhæver Caroline Wozniacki som et andet pragteksemplar.

“Hun er et vidunderligt eksempel på det, folk elsker. Hun er dybt respekteret for sin seriøse indstilling og de flotte resultater, og så kan folk lide hendes ligefremhed og åbenhed. Hun har altid en positiv tilgang til tingene, og hun har formået at skabe et rum for sig selv i tennisverdenen, hvor hun er blevet en verdensstjerne.”

Else Trangbæk er enig og fremhæver på samme måde den gode historie, når det gælder om at komme i mediernes spotlight. Er den der, er der også plads til udøvere, der begår sig udenfor de store sportsgrene.

“Når den gode fortælling er der, er pressen det også. Det kræver en indsats af kvinderne, men så får de også promovering. Hækkeløber Sara Slot er interessant, fordi hun både performer på højeste niveau og er blevet mor undervejs, og Maja Alm, der er orienteringsløber og kæmper for at komme til OL, skal nok få følgesvende frem mod 2020, fordi hun står frem og siger, at hun har et mål.”

UDNYT RESULTATERNE

Jo mere kvinderne får sig selv kørt på banen, jo større rolle får de i sporten. Men skal de spille en blivende hovedrolle gælder det om at bide sig fast, når resultaterne kommer.

“Når publikum først har haft en god oplevelse, kommer det lange seje træk, hvor kvinderne skal blive ved med at gøre opmærksom på dem selv, og det gør de ved at præstere fornuftige resultater, så folk har noget at følge med i. Nogle sportsgrene som for eksempel herrefodbold er begunstiget af, at der hele tiden er topkampe og af, at de har så mange passionerede fans, der følger klubberne, også når det går mindre godt. Det er et vilkår, vi ikke kan lave om på, og det eneste modtræk er, at der på et tidspunkt vil være nogen, der vil se kvindelige klubkampe også. Det kræver både klubber med god økonomi, og det kræver benhårdt arbejde fra kvindernes side, fordi de er oppe mod en kultur, der har været præget af mænd. Men der er ikke nogen snuptagsløsninger, når vi taler kulturændringer,” siger Morten Stig Christensen, der tænker det samme omkring de nicheprægede sportsgrene.

“Nogle udøvere kan stå i en situation, hvor deres idræt ikke er bred i den danske medievirkelighed, og så må de vente, til der for eksempel kommer et OL og udnytte de øjeblikke på at prøve at slå igennem, og endnu vigtigere se om de kan bygge videre på det, så der også kommer noget at følge mellem de fire-årige momenter.”

Seneste moment i Rio i 2016 var med 15 medaljer det mest succesfulde OL for Danmark siden OL i London i 1948. Og for første gang nogensinde rejste kvinderne hjem med flere medaljer end mændene.

“Jeg er meget positiv, når jeg ser på udviklingen indenfor kvindesport, der sker virkelig noget. Der er stor fokus på internationale events, og folk er interesseret i at se, hvad kvinderne kan. Jo flere kvindelige forbilleder, der kommer, og jo mere medierne dækker deres sport, jo længere kommer vi,” mener Gertrud Pfister.