-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
Alt om Joachims blodprop: Reddet af Marie
Se billederne, som blev taget blot to timer inden blodproppen.
Prins Joachim og prinsesse Marie havde i fredags lige haft besøg på Chateau de Cayx af en journalist og en fotograf fra den franske avis La Depeche, da han blev meget dårlig. Ifølge det lokale hospital i Cahors fik de et opkald ved 21-tiden, og kort efter ankom en ambulance med den 51-årige prins, der svævede mellem liv og død. På det tidspunkt var de ud fra beskrivelsen af symptomerne klar over, at det sandsynligvis var en blodprop, de skulle behandle, så allerede ved modtagelsen stod der et team bestående af en læge, en radiolog og en neurolog klar.
En scanning viste, at behandlingen af blodproppen ville være kompliceret, så derfor besluttede de, at han straks skulle overføres til universitetshospitalet i Toulouse, der er et af Frankrigs bedste og specialister i netop neurokirurgi. I første omgang meldte DR's internationale korrespondent, Stéphanie Surrugue, at prins Joachim var blevet fløjet til Toulouse i helikopter, hvilket TV2 også kunne berette. Kongehuset måtte dog bede begge medier dementere oplysningen, da prins Joachim blev sendt på 112 kilometer lange tur fra Cahors til Toulouse i ambulance med udrykning.
LÆS OGSÅ: GODT NYT! Prins Joachim i bedring
Ved ankomsten til Hospital Pierre Paul Riquet i Toulouse kort før midnat, kom prinsen på operationsbordet. Ifølge den pressemeddelelse som kongehuset sendte ud lørdag kl 19.05, var operationen vellykket og hans tilstand stabil.
Selve operationen foregår ifølge overlæge og neurolog, Jacob Rørbech Marstrand, ved at man indfører et kateter (en ultratynd slange, red.) gennem lysken og fører den op til blodproppen i hjernen og trækker den ud mekanisk.
- Herhjemme gør man det i fuld narkose, men det er sjældent en større operation, og oftest er man hurtig vågen igen, siger han til Berlingske.
LÆS OGSÅ: CHOK! Linses drastiske beslutning: Familien kommer først
Stress og rygning
Stress og rygning er ifølge overlægen begge betydelige risikofaktorer i forhold til at få blodprop i hjernen. Prins Joachim har det seneste års tid været hårdt spændt for med et militærstudie, hvor der var undervisning seks dage om ugen, og stod foran at skulle starte på sit nye arbejde som militærattaché på den danske ambassade i Paris 1. september. Joachim har røget hele sit voksne liv, men holdt dog op på sin 50-års fødselsdag sidste år.
Ved en blodprop i hjernen påvirkes sproget oftest, men det kan også give lammelser og synsforstyrrelser. De fleste skal igennem langvarige genoptræningsforløb og resten af deres liv tage medicin. Godt en ud af fire, der bliver behandlet meget tidligt, kommer sig dog helt uden mén. Ifølge HER&NU's oplysninger var prins Joachim allerede lørdag i bedring og kunne både tale og bevæge sine arme og ben.
- Prinsen kom heldigvis i professionel behandling i tide og har det efter omstændighederne godt. Hvor længe prinsen skal være indlagt, er det for tidligt at sige noget om på nuværende tidspunkt, lød det søndag i en skriftlig kommentar til Ritzaus Bureau fra kongehusets kommunikationschef, Lene Balleby.