Forelskede Laurids og Sofie: Sådan fejrede vi årsdag
Sofie og Laurids, som kører et langdistanceforhold, løfter også sløret for, hvornår de pønser på at flytte sammen.
Det er over et år siden, at Sofie Sytnik gav sin allersidste rose til Laurids Bihl i "Bachelorette".
Kærligheden strålede stadig ud af parret, da HER&NU mødte dem i Det Kongelige Teater.
Artiklen fortsætter under videoen...
– Det går skidegodt. Det går, som det har gået hele tiden – stille og roligt. Nu er hverdagen ved at indtræffe sig igen, lød det fra Laurids.
Tv-parret har netop fejret kærligheden, hvor de blandt andet var forbi Laurids' forældre, fortalte de.
– Vi har lige haft årsdag, men vi ved ikke helt, hvornår vi har årsdag. For er det sidste rose eller er det, da vi blev kærester, lød det fra Sofie, som blev suppleret af Laurids:
– Vi kører stadig langdistance, så vi var sammen i weekenden, hvor vi var ude at spise og drikke nogle shots.
Lige nu bor Sofie i København, mens lærerstuderende Laurids fortsat har adresse i Aarhus. Parret pønser dog på at rykke sammen om et års tid.
– Jeg er færdig på studiet til juni, og så må vi tage den derfra. Så kan det være, jeg kommer herover, lød det fra en glad Laurids.