'Forræder - Ukendt grund' sæson 3
"Forræder - Ukendt grund" sæson 3

Martin Johannes Larsen om ny sæson af "Forræder - Ukendt grund": Bedste sæson nogensinde

Forventningerne er skruet helt i vejret, når "Forræder - Ukendt grund" vender tilbage på skærmen i denne uge

logo herognu HER&NU HN

Forud for premieren på den nye sæson af "Forræder - Ukendt grund" fredag den 17. april er forventningerne skruet helt i vejret - ikke mindst hos programmets populære vært, Martin Johannes Larsen.

Artiklen fortsætter under videoen. 

Tv-værten der styrer slagets gang om det intense rundborde, lægger ikke skjul på sin begejstring for den kommende sæson. Faktisk går han så langt som at kalde den den bedste nogensinde.

– Bedste sæson af både de ukendte og kendte. Der er kæmpe personligheder og karakterer, lyder det begejstret fra Martin til pressedagen på den kommende sæson.

Siden første sæson har den karismatiske og velklædte vært været i  front, men selv for en rutineret profil som ham har denne sæson budt på overraskelser.

– I skal glæde jer til noget sindssyg tv, fortsætter han og antyder, at der er meget i vente for seerne.

Konceptet i "Forræder - Ukendt grund" bygger på helt almindelige danskeres evne til at lyve, gennemskue og overleve i et spil, hvor tillid er det mest skrøbelige bånd mellem deltagerne. Og ifølge Martin er netop castet i år noget helt særligt.

– Jeg er kæmpe fan af jer allesammen, fortæller han storsmilende til alle de fremmødte deltagere fra den kommende sæson. 

Premieren på "Forræder - Ukendt grund" kan ses fredag den 17. april på TV 2 og TV 2 Echo.