Anders Agger iklædt jakkesæt.
Anders Agger til TVPRISEN 2026

"Indefra med Anders Agger" er snart tilbage: Her er datoen

Der er ikke længe til, at Anders Agger inviterer seerne med ind på en særlig gade i Grenaa på Djursland. 

logo herognu HER&NU HN

Det bliver både rørende og øjenåbnende, når Anders Agger igen vil indvie danskerne i et miljø, som normalt er lukket for offentligheden. 

Denne gang tager journalisten og forfatteren til Fredensgade i Grenaa, hvor han vil følge en række beboer, som lever et ganske andet liv end den gængse dansker. 

Artiklen fortsætter under videoen:

– Jeg kan sige, at vi laver det fra en ret vanvittig gade, der ligger i Grenaa, som hedder Fredensgade, hvor der bor omkring 38 beboer, som har nogle særlige udfordringer, hvor kommunen har ladet dem være i de udfordringer, som de er i, har journalisten tidligere udtalt til HER&NU om den nye programserie.

– Det er en historie om, hvad velfærdssamfundet kan bære, og hvad det er, og alle udfordringer om, hvad vi skal bidrage til.

Dengang kendte tv-værten ikke den præcise premieredato, men det gør han nu. Det afslører han i en Instagram-story. 

Programmet, som har fået titlen "Indefra med Anders Agger – Gaden i Grenaa", har premiere den 24. maj 2026 på DRTV. 

"Indefra med Anders Agger" har kørt i mange sæsoner. Senest i Børnehuset i Odense, hvor børn og unge bliver grebet og hjulpet, hvis der er mistanke om, at de har været udsat for seksuelle overgreb eller vold. 

Du kan se Anders Agger fortælle mere om det nye program i interviewet øverst i artiklen.