Emilia og Jacob from "Stranded on Honeymoon Island Danmark"

WHAT! Snyd i nyt datingprogram

Sandheden i det nye datingprogram er en anden, end man umiddelbart skulle tro. 

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Vielser, bryllupsceremonier, ringe og brudekjoler.

Alt sammen noget, der får bryllupsklokkerne til at ringe. Men i det nye datingprogram "Stranded on Honeymoon Island" er disse ting ikke nødvendigvis lig med ægteskab, selvom det ser sådan ud - og her skal man slet ikke giftes for at komme på bryllupsrejse.

Artiklen fortsætter under videoen...

Ifølge programbeskrivelsen bliver parrene matchet efter en kort speeddating i Danmark for derefter at mødes foran alteret i Filippinerne til en bryllupsceremoni, hvor de skal sige "ja" til hinanden, for dernæst at være på bryllupsrejse på en øde ø. 

I programmet bliver det omtalt som "vielser", og parrene udveksler både løfter og ringe med hinanden.

Så der er ikke noget at sige til, hvis man tror, at deltagerne bliver gift i programmet - ligesom i "Gift ved første blik", hvis skabere som bekendt også har lavet dette program.

Men den skarpe seer har måske lagt mærke til, at parrene faktisk ikke siger ja til hinanden i programmet, og der bliver ikke brugt ord som "gift" eller "ægteskab". Parrene bliver heller ikke erklæret som "ægtepar".

- I now present you as a happy couple, lyder det i programmet fra kvinden, der står for ceremonien, som fortsætter:

- You have now pledged your expectations and exchanged rings to symbolize your commitment to one another.

Birgitte Moesgaard, redaktør på "Stranded on Honeymoon Island Danmark" fra Warner Bros. Discovery, bekræfter, at der ikke er tale om et ægte bryllup.

- De medvirkende bliver ikke lovformeligt gift i programmet. De medvirkende siger alle 'ja' til hinanden og den rejse, som de skal ud på sammen, og alt hvad den indebærer. Det er korrekt, at programmet er udviklet af skaberne bag "Gift ved første blik", men det er også helt sit eget. Programmet går netop ud på at indgå i en forpligtende relation, og derfor er ceremonierne også tilrettelagt, som var det en bryllupsceremoni med alt hvad det indebærer - det traditionsrige tøj, løfter og ringe, lyder det skriftlige svar til HER&NU/Realityportalen.

"Stranded on Honeymoon Island" har premiere 1. maj og kan ses hver torsdag på MAX og Kanal 5.