Nu kan du igen tilmelde dig Danmarks hyggeligste kvindeløb.  Læs mere om overraskelserne her

Før & efter: Supersmart deleværelse
Nyt

Deleværelse

Før & efter: Supersmart deleværelse

Ikke for piget. Ikke for maskulint. Det er krævende at indrette et deleværelse til en syvårig pige og hendes far, så rummet både kan fungere som legeværelse og fars soveværelse. Se den fantastiske løsning!



DIY Sengelamper

IDE

Sengelamperne er købt brugt for 20 kr. De er blevet malet med rester af maling og beklædt med stof fra posen, der fulgte med sengetøjet fra mimiscircus.com.

Lasse Eskildsen og hans datter, Villa Malou, bor i en lille toværelses lejlighed i Valby, så de deler soveværelset. Men Lasses egen seng optog meget af gulvpladsen, værelset rodede og manglede en stil, som begge kunne lide – og Villa Malou var vokset fra sit lille børnebord og Peter Plys plakaten. Rummet trængte simpelthen til en mindre overhaling. – Rummet er også mit soveværelse hver anden uge, når Villa Malou bor hos sin mor. Så Hello Kitty skal gerne holdes ude af værelset – og samtidig passe til en syvårig, fortæller Lasse. Farvevalget blev sort-hvid, grå og gul, for de farver kan både far og barn lide. Villa Malou fik opdateret sin skrivebordsplads. Lamper blev sat op, og Lasses seng fik smarte nye ben, så sengen nemt kan slås op ad væggen, og Villa Malou kan få masser af gulvplads at lege på. I Lasses side af rummet blev der sat mønstret tapet op, og i Villa Malous side af rummet blev væggen malet sort forneden. – Tapetet og det lækre sengetøj giver en fornemmelse af at være på et hotelværelse. Det kan jeg godt lide, fortæller Lasse, mens Villa Malou siger: – Jeg synes, det er så flot nu, og jeg er glad for at have et rigtigt skrivebord!


SOVEVÆRELSET NU
Villa Malou har fået æsker og enhylde til sine småting. Hylden er genbrug fra Moster Olga. Æskerne er fra Hay. For at skabe ro på den lange væg, hvor både seng og skrivebord er placeret, er der malet en bred sort stribe. Sengen er fra Engby Barnevogne. Billederne er fra Ferm Living, sengetøjet er fra mimiscircus.com, puden er fra Bang Bang Copenhagen, gulvtæppet er fra Mette Ditmer, og trådkurven er fra Menu.


SOVEVÆRELSET FØR
Villa Malou manglede opbevaring til legesagerne og var vokset fra sit legebord. Rummet rodede og havde ingen stil.


FARVER TIL FAR OG DATTER
Farverne gul, sort og grå er valgt til deleværelset, så både far og barn kan føle sig hjemme i rummet. Endevæggen og væggen modsat skrivebordet er tapetseret med tapet fra Ferm Living. Plisségardinet med mørklægningseffekt er fra F Faber, og det gule sengetøj er fra Södahl. Gulvtæppet er fra Mette Ditmer.


BORDPLADS TIL EN STOR PIGE
Villa Malous nye skrivebord fylder ikke meget. Hun har nu bogkasser på væggen til opbevaring og god belysning ved bordet. Bordlampe, bord og bogkasser er fra Sebra. Den gule pendel er fra Droopski. Tidsskriftholderne er fra Trævarefabrikernes Udsalg. De hvide æsker er fra Panduro Hobby. Urtepotte fra Stilleben og kop fra Kähler. Billedet er fra Love & Ink.

TIP
Vælg møbler, der kan hænge på væggen, hvis rummet er lille. Så optager de ikke gulvplads.


MASKULINE VASER
Tøsede blomster til Villa Malou står i maskulint sorte vaser fra Hilfling Design – så kan Lasse også holde ud at se på dem.


SÅ ER FARS SENG VÆK!
Lasses seng har specielle ben, der gør, at sengen nemt kan klappes op og ryddes af vejen, når Villa Malou skal bruge gulvpladsen til leg. Benene hedder Sesam Lyx og er fra compact-livingbutiken.se


MAL SORTE SOKKER PÅ
Taburetten fra Trævarefabrikernes Udsalg kan nemt skubbes ind under skrivebordet. Benene er malet sorte forneden, så den passer bedre ind. Gulvet er malet med farven G28 Kilde fra Dyrup.


LÅGER TIL REOLEN
Bestå reolen fra Ikea er blevet udstyret med hvide låger. Så kan legetøjet gemmes væk, så det lille værelse ser mindre rodet ud.

IDE
Grebene er fra en gammel Ikea kommode. Vi malede dem med grøn og sort maling på forskellige måder.


DIY! Genbrugsgreb

Udfordringer:
• Der var for lidt gulvplads
• Der manglede belysning
• Rummet havde ingen stil
• Der var rod og for lidt opbevaring
• Villa Malou var vokset fra sit legebord

Løsninger:
- Lasses seng blev forsynet med specielle ben, så sengen nemt kan slås op og væk.
- Der blev sat lamper op ved sengene og skrivebordet.
- De to vægge ved Lasses seng blev tapetseret med sort-hvidt tapet fra Ferm Living. Den nederste del af væggen bag Villa Malous seng blev malet med Solsort fra Dyrup, glans 10.
- Der blev indrettet med gul, sort og grå, farver, som begge kan lide.
- Der blev hængt bogkasser op over skrivebordet og en genbrugshylde over sengen. Den blev malet med farven R15 Limurt fra Dyrup, glans 50.
- En Ikea Bestå reol fik monteret låger, så legetøjet kan gemmes væk.
- Legebordet blev skiftet ud med et skrivebord til væggen.

► SE OGSÅ: Før & efter: "Nu er entreen ligefrem hyggelig"
► SE OGSÅ: Før & efter: Ny inspiration til dit badeværelse
► SE OGSÅ: Før & efter: Så flot blev hjemmekontoret


Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere

Ok