Sådan opdrager vi: "Vi følger ikke en bestemt type opdragelse"
Er I til anerkendende opdragelse uden ros og trusler, eller er det mor og far, der bestemmer? 'Hverken eller' siger denne familie, der tager tingene, når de opstår.
Mette og Adam har ikke gjort sig store tanker om børneopdragelse, så de tager grænser, sengetider og andre udfordringer fra dag til dag – og bliver hele tiden lidt klogere på, hvad der virker og ikke virker.
Faktaboks
FAMILIEN
MOR Mette Svendsen Helmer, 38 år, fuldmægtig
FAR Adam Helmer, 39 år, selvstændig
BØRN Agnes, 3 år, og Alba Viola, 16 måneder
BOR i Skodsborg
Tre måneder efter Mette Svendsen Helmer havde født sit første barn, blev hun og manden Adam Helmer tilbudt en familiesamtale med sundhedsplejersken. Det var første gang, de talte om, hvordan de ville opdrage deres barn.
– Jeg kan ikke forholde mig til at tale om noget, før jeg står i det, heller ikke opdragelse. Men hun stillede en masse spørgsmål, som fik os til at tale sammen om, hvilke værdier vi egentlig gerne vil give vores børn, fortæller Mette.
Nu har Mette og Adam to børn, storesøster Agnes på tre år og lillesøster Alba Viola på 16 måneder. Og selv om sundhedsplejersken fik dem til at tale om deres fælles værdier, har de ikke lagt sig fast på en bestemt opdragelsesstil.
– Vi beslutter os for, hvad vi vil gøre i den enkelte situation, alt efter hvordan børnene har det, og hvor meget overskud vi har. Vi har da nogle ideer om, hvor grænserne skal gå, men det er ikke samme sted hver dag, forklarer Mette.
– Vi prøver bare at få vores liv til at fungere i det hæsblæsende tempo, det nu engang er med små børn og to fuldtidsjobs, og min mand vil nok mene, at vores liv er meget på børnenes præmisser. Men jeg prøver bare at gøre alle glade, og det er learning by doing. Vi bliver lidt klogere hver dag.
Når maden ikke står på bordet til et fast tidspunkt, og grænser flytter sig fra dag til dag, kan livet godt være lidt forvirrende, erkender Mette. For både børn og voksne.
– Det er nemmere, når man kender grænserne. Indtil videre har det fungeret for os at være laissez faire, men det er et mål at blive mere konsekvente. Men så længe pigerne får kærlighed og opmærksomhed, skal de dog nok blive nogle gode mennesker, siger Mette.
Ikke enige om opdragelse
Konflikterne er begyndt at dukke op i takt med, at lillesøster vil det samme som storesøster. Agnes må for eksempel spise grød i sofaen om morgenen, og det vil lillesøster også. Men grød, sofa og tumling på 16 måneder er bare ikke en god kombination.– Vi skal have flere regler for at undgå de små konflikter, som opstår, fordi vi først laver reglerne i selve situationen. Der er så bare lige det, at vi godt kan blive enige om, at chokolademadder om morgenen er no-go, men vi kan ikke finde ud af at overholde reglerne, siger Mette og fortsætter:– Men vi prøver at finde et fælles fodslag, når vi oplever, at det, vi gør, ikke fungerer. Og vi forsøger, så godt vi kan, altid at opføre os pænt over for hinanden i situationen. Det får os igennem hverdagen, og vores børn er altså søde og dejlige og fyldt op med kærlighed.Stram lige op
‘Stram lige op på opdragelse’. Det hører Mette og Adam ofte. For eksempel fra Mettes far, der har haft pigerne til overnatning, og han lagde dem bare i seng og sagde godnat i stedet for at ligge hos dem, som de gør.
– Nogle mener nærmest, vi ødelægger vores liv ved at ligge hver aften hos børnene, men det skal nok ændre sig. Jeg har levet 36 år som egoist, så jeg kan nok overleve at give afkald på nogle ting i de år, hvor børnene er
små, siger Mette.
Hun er vokset op med forkælelse, en hest og en far, der gik med aviser for hende, når hun skulle til ridestævner. Hun lærte ikke at tage ud af bordet og spise ordentlig mad, så den form for opdragelse vil hun meget gerne lære sine egne piger.
– Lige på det punkt er vi meget klare. De skal have gode manerer, sige tak for mad og tænke på andre mennesker. Det vil hjælpe dem på deres vej i livet. Vi lærer dem det ved selv at opføre os pænt, for børn gør jo, som vi gør, og ikke som vi siger, siger Mette og slutter:
– Livet ville være nemmere, hvis vi fulgte nogle faste regler, men vores børn tager ikke skade. Vi føler, at vi endnu er for ‘nye’ forældre til at have en helt klar holdning til, hvad vi vil og ikke vil, og i stedet suger vi til os og bliver bedre til at opdrage vores børn hver dag.
Faktaboks
Sådan løser vi konflikten, når …
Vi har travlt om morgenen
Vi er ikke gode til at planlægge, og vi er dårlige til at stå tidligt op, så der er tryk på. Nogle gange vækker vi bare børnene, giver dem ren ble og tøj på i sengen, og bærer dem direkte ned i bilen.
De ikke vil spise aftensmad
De gider sjældent spise det, vi laver, så vi laver altid lidt ekstra ved siden af. Vi gider ikke bruge tid på at lave noget, de ikke spiser, og de får varieret mad i vuggestuen hver dag.
De får et hysterisk anfald
Vi holder fast i nej i situationen, men kan skifte mening senere. Vi prøver at fjerne dem fra stedet og spørge, om vi ikke skal lege eller se fjernsyn. Nogle gange lader vi dem skrige lidt.
De ikke vil have børstet tænder
Storesøster skriger og slår os. Men tænderne skal jo børstes, så vi holder fast i arme og ben. Det er et fysisk ‘overgreb’, men der ved vi jo altså bedst og er nødt til at gøre det.
De ikke vil sove om aftenen
Den store får stadig flaske til natten, og far ligger ved hende, til hun sover. Ofte vil hun op og ind i sofaen, hvor hun sidder og halvsover, til vi bærer hende ind i seng. Det er det, der virker lige nu.
LÆS OGSÅ: Når far siger ja, og mor mener nej
LÆS OGSÅ: Det er ok at være uenige om opdragelse
LÆS OGSÅ: Opdragelse: En god mor tør sige NEJ