Dip dye: Farvet som en sommerhorisont fra Hendes Verden
SPONSORERET indhold

Dip dye: Farvet som en sommerhorisont

Alt der kan dyppes i maling skal have den særlige tone i tone stil - se her, hvor let du selv kan gøre kunsten efter.

Af: Peekaboo Design Foto: Lene Nissen
12. maj. 2014 | Bolig | Hendes Verden

Gardinerne, som er færdigsyet bomuldsgardiner fra Ikea, er dybet i tekstilfarve ad flere omgange, til de til sidst har den karakteristiske flydende overgang i farvefelterne. Se på nedenstående billede, hvordan du opnår effekten.

 

Få det rigtige resultat

Teknikken er enkel, men der er alligevel nogle gode fif til at opnå det helt rigtige resultat. Vask først stoffet. Varm farvevandet til 60 grader og opløs saltet deri. Opløs først fiksermidlet i lidt varmt vand, og hæld derefter både farve og fiksermiddel op i det varme vand, og derefter over i en stor balje. Dyp nu enderne af stoffet ned i farvebadet indtil den dybde, som du ønsker farven i. Sæt baljen under en tørresnor eller et tøjstativ, så du kan trække stoffet gradvist, lidt efter lidt, op af farvebadet. På den måde vil det blive lysest foroven og mørkest forneden. Prøv at løfte lidt op i stoffet undervejs, så du får en fornemmelse af hvor hurtigt det tager farve og hvor mørkt det bliver. Når stoffet har den rette farvetoning, skal overskydende farve skylles ud. Brug en vaskemaskine det er lettest (kør skylleprogrammet 2 gange) og gør samtidig at toppen tager farve og bliver lyseblå. Ønsker du at stoffet skal være helt hvidt foroven, må man gennem næsten samme proces, men hvor der dyppes i klorin og derefter skylles under bruseren.

Hendes Verden nr. 20/2013