Håndlavet dekorationspapir fra Hendes Verden
Foto: Claudi Thyrrestrup
Hendes Verden

Håndlavet dekorationspapir fra Hendes Verden

Håndlavet dekorationspapir

Her viser vi dig, hvordan du selv kan lave marmoreret papir, så du kan give dine ting en helt igennem personlig stil.

Af Pia Aas Degn 07.jul.2014 Håndarbejde

Sådan marmorer du:

Lav en blanding af vand og tapetklister i forholdet 9:1. Lad blandingen stå i en times tid, mens der jævnligt røres i den. Hæld blandingen op i en foliebakke.

 Fortynd oliemalingen til du opnår en meget tynd (nærmest som vand) farveblanding, der kan dryppe.

 

Dryp den ønskede farve ned i badet – start evt. med 2 forskellige farver. Oliefarven vil lægge sig ovenpå vandet (afhængigt af hvor tynd blandingen er) i et nærmest ukontrollerbart mønster.

Nu kan du tegne mønstre i malingen. Brug en pind, en kam, en pensel, et strå eller andet til at trækker mønster i farvebadet.

 

Læg nu papiret forsigtigt, men alligevel bestemt, ned i farvebadet, så hele papirfladen har kontakt med badets overflade.  

Straks efter løftes papiret op igen og mønsteret har sat sig på papiret.

Godt at vide

Hvert tryk er et engangstryk, hvilket du også vil opdage, når papiret løftes af badet, da du igen står med et (næsten) rent bad. Der skal altså dryppes ny farve i badet for hvert stykke papir, der skal marmoreres.

Er der farverester i badet kan du fjerne dem ved at lægge et stykke papir på badet, på samme måde som når du laver et tryk, og hurtigt fjerne det igen. Farveresterne vil sætte sig på papiret, så du igen har et rent bad.

Vandbadet skiftes først, når det er blevet for plumret eller når der nærmest ikke er mere tilbage i bakken.

TIP

Du kan sagtens anvende en ganske almindelig kam til at lave mønstre med, men du kan også lave denne specielle mønsterkam af et stykke pap, hvorpå der med jævne mellemrum tapes tandstikkere fast.

Hendes Verden nr. 28/2012

dupa

Henter...