Hold jul på den naturlige måde: Søde minijuletræer fra Hendes Verden
SPONSORERET indhold

Hold jul på den naturlige måde: Søde minijuletræer

Har du lyst til her på falderebet at tilføje dit hjem en helt ny og mere rustik julestil, så se med her ♥

Af: Linnea Press Foto: Linnea Press
03. dec. 2015 | Bolig | Hendes Verden

Minijuletræer

Små afskårede birkegrene kan bruges til mange søde juleting, bl.a. disse små juletræer. Tegn små juletræer på et stykke karton, klip dem ud, og pensl lim på kartonen. Læg små birkestykker ned i limen, og lad limen tørre. Lim et sløjfebånd på bagsiden af juletræets top, og bind det på nogle smukke grene. Her har vi beviklet nogle af havens grene med garn.

Smukt pakket ind
Gennemfør den naturlige jul helt ind til gaveindpakningen. Her er brugt rustikt papir, en skive birketræ og grove bånd. Pak gaven ind, med et søm banker du et hul i det ovale birkestykke, skriv på det som et til og fra-kort, og træk det på sløjfebåndet. Lav et juletræ som beskrevet under minijuletræer, lim det på pakken.

Hendes Verden nr. 51/2012

► SE OGSÅ: Fold de fineste juleæsker

► SE OGSÅ: Jul i genbrugsmaterialer - Den foldede blomst

► SE OGSÅ: Sød juletrend: Lav din egen nissedør