Uro med drage fra Hendes Verden
SPONSORERET indhold

Uro med drage

Hvis du, som så mange andre i disse tider, skal til fest her i foråret, er du sikkert støt på gaveønsket: penge! Vi viser dig, hvordan du på en sjov, anderledes og meget kreativ måde kan pakke de værdifulde sedler ind.

Af: Pia Aas Degn Foto: Martin Sølyst
06. mar. 2015 | Bolig | Hendes Verden

Uro med drage
 
Du skal bruge:
Dekorationskarton • Silke- eller crepepapir • Rulleøjne •Tyndt snor • Lim


Vejledning: Tegn dragehovedet op på pergamentpapir og overfør til det ønskede karton. Klip efterfølgende hovedet dobbelt ud. Klip 2 stk. silkepapir på 5 x 6 cm og rul det enkelte stykke sammen til en 1 cm bred strimmel. Klip på den enkelte foldede strimmel, de nederste 4 cm op i smalle strimler. Klip dernæst et langt stykke snor og lim dragehovedet dobbelt (vrang mod vrang) sammen omkring snoren, idet denne lægges dobbelt øverst oppe, så der dannes en løkke til ophæng og de strimlede stykker, der placeres i hver side.
 

Hale: Til hver sløjfe klippes 2 stk. silke- eller crepepapir. Læg papiret dobbelt, klem sammen på midten, og sno en omgang, hvorefter sløjfen bindes fast i snoren. Klip og/ fold således det ønskede antal sløjfer. Pengesedlerne foldes på midten til et kvadrat og foldes i smalle harmonikalæg. Hold den foldede seddel sammen på midten, bind efterfølgende ”sløjfen” fast på halen og spred ud på hver side af midten.
Bind halen af skiftevis papirsløjfer og pengesløjfer.

Halen afsluttes af 3 manila-mærker, der samlet udgør gavemærket og herpå skrives en lille hilsen.

Print skabelonen til uroen her

Hendes Verden nr. 16/2013